Alle indlæg

Top 5 – tyrkiske retter på bloggen

Af de tyrkiske retter der er på bloggen er populære blandt jer læsere, er jeg slet ikke i tvivl om, hvilket er tydeligt at læse ud fra bloggens daglige sidevisninger. Det er lidt tid siden at jeg sidst har delt en tyrkisk opskrift på bloggen og så snart jeg har lidt mere overskud og tid igen, skal der nok komme flere.

Til dagens indlæg har jeg valgt at lave en top 5 over de tyrkiske retter på bloggen, som er blevet besøgt mest gennem bloggens levetid.

Hjemmelavet börek – en himmelsk mundfuld, som man hurtigt kan blive forfalden til. Det er en af de første opskrifter jeg lagde på bloggen tilbage i 2015. I 2016, lånte AlanyaDK opskriften til det trykte magasin og på hjemmesiden. Du finder opskriften på hjemmelavet börek her.

Bulgur pilavi – herhjemme spiser vi meget sjældent ris, til gengæld er bulgur oftere på menuen og stod det til min bedre halvdel spiste han bulgur pilavi hver dag. Find opskriften på bulgur pilavi her.

Menemen er en tyrkisk ret som er meget populær ret, især til morgenmad. Retten er især populær blandt de studerende, da den er billig og nem at lave og så smager den fantastisk. Herhjemme er den også blandt en af favoritterne. Find Menemen opskriften her.

Lavas brød – Har du været en tur i Tyrkiet på ferie, har du helt sikkert stiftet bekendtskab med det lækre tyrkiske brød lavas. Brødet bliver nemlig serveret som en forret på de fleste restauranter oftest sammen med Ezme og Haydari. Find opskriften på lavas brød her.

Sammen med lavas brød serveres typisk ezme og haydari. Haydari opskrift er endnu ikke kommet på bloggen, men opskriften på ezme er og ligger blandt top 5 mest læste. Opskriften på ezme kræver meget få ingredienser og tager få minutter at tilberede, men smager himmelsk. Find opskriften her.

Er du også glad for det tyrkiske køkken og skulle du evt. have lyst til at dele en opskrift med bloggen, som flere kan få glæde af, så kontakt mig gerne på danskityrkiet@gmail.com eller via Facebook.



Danskityrkiet.dk

Recent Posts

Künefe – den legendariske varme ostedessert fra Tyrkiet

Kombinationen af sprødt, sødt og salt gør künefe til en unik dessertoplevelse, som serveres varm…

7 dage ago

Asure opskrift – Noahs budding

Noah’s Budding er en tyrkisk dessertgrød, der er lavet af en blanding bestående af korn,…

7 dage ago

Arafah dagen – en af de vigtigste dage i islam

Arafah-dagen er en af de vigtigste dage i islam, præget af bøn, faste og refleksion…

1 uge ago

Sankt Hans aften i Alanya 2026

Oplev en magisk Sankt Hans i Alanya 2026 med bål på stranden, festlig stemning og…

3 uger ago

Yogurtlu elma mezesi / Æble tzatziki opskrift

Tzatziki med yoghurt, agurk og hvidløg er en klassiker. Prøv at lave en anderledes tzatziki…

3 uger ago

Myter og legender fra Side, Tyrkiet

Oplev spændende myter og legender fra Side – fra antikke guder og skjulte historier til…

3 uger ago