Til jer der har fulgt med på bloggen længere tid, er I nok også klar over at jeg elsker denne type af butikker. Derfor blev jeg også ekstra glad, da kæresten for en uges tid siden, inviterede mig ud at spise serpme kahvaltı (tyrkisk morgenmad) hos Çiftlik Gurme 2.
Jeg er stor fan af serpme kahvaltı, som med jævne mellemrum nydes med kæresten, venner og besøgende fra Danmark. Og der findes da også rigtig mange steder i Alanya der serverer dette – nogle mere kendte end andre. Jeg har tidligere skrevet om nogle af mine favoritsteder at få morgenmad i Alanya, hhv. Nerdek cafe, Mezza, og Zencefil.
Jeg har længe ville skrive om stedet, dog var de billeder jeg tidligere har taget ret mørke. Så mens vi ventede på at morgenmaden/brunchen blev tilberedt, tog jeg lidt nye billeder.
Morgenmaden blev flot anrettet på en træplade og smagte himmelsk. Til trods for at vi havde valgt lidt fra, så var der rigeligt mad til to – ja faktisk var der alt for meget, så det endte med at vi fik en stor pakke med hjem med alt det ost vi ikke kunne spise. Prisen for morgenmad til 2 personer inkl. ubegrænset tyrkisk te var 60 tl (knap 90 danske kr). En pris der var yderst rimelig særligt kvaliteten taget i betragtning. Det er helt sikkert ikke sidste gang at vi nyder et morgenmadsmåltid der.
Som tidligere nævnt ligger der 2 Çiftlik Gurme butikker i Alanya, den ene ligger bag Kipa i Cikcilli og er den der har eksisteret længst tid. Çiftlik Gurme 2 ligger inde i Alanya, ikke langt fra Nufus kontoret.
I det første århundrede e.Kr., da kristendommen begyndte at sprede sig uden for det romerske…
Kappadokien kan opleves på mange måder både til fods, på hesteryg, i luftballon osv. Ønsker…
Hvert år den 10. november mindes Tyrkiet Mustafa Kemal Atatürk. Kl. 09:05 står hele landet…
Læs om Turkish Delight, det tyrkiske slik lokum. Få historien bag den søde specialitet, og…
Lær at lave hjemmelavet tyrkisk yoghurt med kun mælk og naturel yoghurt. Få opskriften og…
Köfte er en klassiker i det tyrkiske køkken. Læs om de forskellige typer köfte, hvordan…