Denne tyrkisk gryderet med squash (på tyrkisk kendt som Kabak Yemeği ) er en nem og velsmagende ret.
Opskriften på tyrkiske squashpandekager har siden 2016, været en af de mest populære opskrifter på bloggen. Nu kommer der lidt mere inspiration med den skønne grøntsag. Og om der kommer flere squash opskrifter vil jeg ikke udelukke. Jeg har nemlig nogle stykker liggende, efter en nær veninde 2 gange i løbet af en uge er kommet med levering af squash fra egen have. Jeg elsker squash, så hun kan bare komme og aflevere flere. Lige nu har jeg hvert fald flere både tyrkiske og danske squash opskrifter jeg ønsker at afprøve. Og så skal jeg bagt en squashkage en af dagene og delt lidt ud til naboerne – den plejer altid at være et hit.
Men nu til den tyrkiske gryderet med squash. Opskriften er nem at gå til og squash kan nemt udskiftes med andre grøntsager. Inspiration til retten, har jeg fundet på den tyrkiske side Nefis – hvor der ligger rigtig mange gode tyrkiske opskrifter. Ved mange af opskrifterne er der video, så det er nemt at forstå også for dem der ikke forstår så meget tyrkisk.
3-4 mellemstore squash
1 løg
2 grønne sivri peber
2 fed hvidløg
2 tomater
1 spsk tomatpure
3 spsk bulgur (eller ris)
3 spsk olivenolie
Salt og peber
Start med at hakke læg, grønne pebre og tomater. Skær squash ud i mundrette stykker. Hvidløg skæres i tynde skiver – du kan også vælge at presse dine hvidløgsfed.
Kom olivenolie, løg og pebre i en gryde, sauter et par minutter. Tilsæt derefter de hakkede tomater og sauter et par minutter igen. Tomatpure tilsættes og det blandes godt sammen.
Tilføj squash, hvidløg og skyllede bulgur i gryden og blandt godt rundt. Tilsæt 1 tsk salt og lidt peber, samt et stort glad vand. Rør rundt.
Kom låg på gryden og lad retten stå og simre i ca. 30 minutter. Smag derefter til med salt og peber.
Ønsker du lidt mere smag, kan du evt. tilføje lidt chilipulver.
Der findes en masse forskellige udgaver af squash, typisk deler man dem op i sommersquash og vintersquash. Sommersquash har normalt grønne eller gule frugter, men findes også i andre farver. De normale sorter har frugter med en agurkelignende facon, men andre faconer forekommer også.
Squash, courgette eller zucchini (kært barn har mange navne) har en mild, neutral smag og gør sig godt sammen med andre råvarer, der giver lidt mere smag til retten. Du kan spise squash rå i f.eks. salater, stege den, dampe den eller tilsætte den i alt fra gryderetter til bagværk for både smag og fugt. Den er med andre ord nem at snige ind i både det søde og det salte køkken.
Squash er en god kilde til vitamin A og C samt folat. Vitamin A og C styrker dine øjne og dit immunforsvar, og folat er et B-vitamin, som hjælper din krop med at vedligeholde de røde blodceller og huden
Oplev den traditionelle tyrkiske lohusa-drik, en varm og krydret barselsdrik, der fejrer nybagte mødre og…
Sådan beskytter du dig mod hedeslag og dehydrering i Tyrkiets sommervarme. Få gode råd om…
Ny kogebog fra Rukiye Benli med tyrkiske opskrifter til hverdagsmad i Danmark. Se hvad Sofra…
Spisesteder, der serverer sulu yemek, kaldes ofte lokanta eller esnaf lokantası (arbejderrestaurant) og henvender sig…
Der findes mange fortællinger og myter fra Alanya. Dyk ned i Alanyas fascinerende mytologi og…
Danskerlisten er en gratis tjeneste fra Udenrigsministeriet, hvor du kan registrere dine kontaktoplysninger og oplysninger…