Alle indlæg

Gulerods- og selleri tzatziki – Havuçlu Kerevizli Meze

Tzatziki med yoghurt, agurk og hvidløg er en klassiker. Prøv at lave en anderledes tzatziki med denne gulerods og selleri tzatziki opskrift.

Gulerods og selleri tzatziki er nem at lave. På tyrkisk kaldet Havuçlu Kerevizli Meze.

Det er ingen hemmelig at vi hjemme hos os er vilde med tyrkiske mezer (også kendt som tyrkiske forretter). Igennem årene har jeg da også delt flere forskellige meze opskrifter og flere vil helt sikkert komme til i fremtiden.

En af de mezer der særligt er et stort hit herhjemme og hos jer følgere er Yoğurtlu Havuç meze, på dansk bedre betegnet som en gulerodstzatziki. Denne opskrift er lidt anden udgave at den populære opskrift, hvor der udover gulerod også indgår knoldselleri samt nødder.

Knoldselleri

Knoldselleri kan bruges i et hav af opskrifter og er en populær rodfrugt både i Tyrkiet og Danmark. Knoldselleri er en af de gode rodfrugter, der har sæson efterår og vinter. I starten af sæsonen sælges knoldselleri oftest med toppen (bladene) på, mens inde i vinteren, er det mere normalt kun at se knoldene i supermarkedet eller hos grønthandleren. Rodfrugten kan koges, bages, steges eller spises rå. Knoldselleri indeholder blandt andet en del C-vitaminer, men også en del mineraler og kostfibre.

Herhjemme er manden normalt ikke den store fan af knoldselleri. Da jeg kastede mig ud i tyrkisk suppe med knoldselleri, havde han ikke den stor begejstring i øjnene. Da jeg første gang lavede denne gulerods og selleri tzatziki, undlod jeg at fortælle ham at der var brugt knoldselleri. Tzatzikien faldt i smag med det samme og siden har vi lavet den flere gange.

Denne meze kan både bruges som en del af et tyrkisk mezebord eller som tilbehør til en hovedret. Herhjemme spiser vi det jævnligt som tilbehør til f.eks. bulgur pilavi eller en god bøf med tilbehør.

Når du laver denne meze, kan du selv vælge om du ønsker at svitse grøntsagerne på panden eller om de skal være rå. Bliver de ikke svitses, vil du få en lidt mere tzatziki med lidt mere knas. Personligt foretrækker vi at svitse grøntsagerne, da vi synes det giver noget mere smag. Tzatzikien kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet.

Gulerods- og selleri tzatziki opskrift

Ingredienser

3 spsk. olivenolie

1 stor gulerod

1 mellemstor knoldselleri

2 fed hvidløg

ca. 3 dl naturel yoghurt (afhængigt af hvor cremet du ønsker din tzatziki)

2 spsk. mayonnaise

4-5 dråber citron

Salt

6-8 Valnødder eller mandler

Fremgangsmåde

Start med at rengøre gulerod og knoldselleri og riv begge dele groft på et rivejern. Steg derefter de revne grøntsager samt presset hvidløg ved lav varme på en pande med olivenolie. Lad det køle af 5-10 minutter.

Imens grøntsagerne køler af blandes yoghurt med lidt hakket nødder, mayonnaise og citronsaft. Husk at gemme lidt af nødderne til pynt.

Tilføj derefter derefter de afkølet grøntsager. Bland det hele sammen og smag til med salt.

Anret tzatzikien på en tallerken, pynt med hakket nødder og lidt olivenolie.




Danskityrkiet.dk

Recent Posts

Tyrkisk kaffe: Historie, kultur og traditionen med små Kopper

Oplev tyrkisk kaffe, dens historie og kultur, små kaffekopper, brygning, smag, kaffegrums-læsning og tyrkisk kaffetradition.

7 dage ago

Helligdage i Tyrkiet 2027

Når du planlægger din rejse til Tyrkiet i 2027, er det vigtigt at kende til…

1 uge ago

Myter og legender fra Basilica cisternen i Istanbul

Oplev Basilica Cistern i Istanbul – udforsk underjordiske gange, mystiske Medusa-hoveder, fascinerende byzantinske strukturer og…

1 uge ago

10 fakta om kvæder – En frugt med tradition i tyrkisk madkultur

Læs om fakta om kvæder, herunder dens sundhedsmæssige fordele som højt C-vitaminindhold og anvendelse i…

3 uger ago

Sejrens Dag – 30. august (Zafer Bayramı)

Oplev Tyrkiets Zafer Bayramı – Sejrens Dag den 30. august. Læs om historien bag sejren…

4 uger ago

Figner i Tyrkiet – 10 fascinerende fakta om den søde frugt

Opdag Tyrkiets figner – fra historie og tradition til sundhed og kulinariske anvendelser. Læs 10…

4 uger ago