Registrere udenlandsk ægteskab i Danmark

At registrere et udenlandsk ægteskab i Danmark, skulle vise sig at være meget nemmere end jeg havde regnet med. Særligt taget i betragtning af alle de dokumenter det krævede for at blive viet.

Dagens indlæg hænger sammen med indlægget om at blive gift i Tyrkiet. Før der kan indgåes ægteskab i Tyrkiet er der en masse praktisk der skal styr på og efter er der faktisk også en del skal styr på.

Da vi blev gift, tog jeg automatisk min mands efternavn, istedet for mit tidligere efternavn. På vores vielsespapirer står vi nu med fælles efternavn.

Navnet på min opholdstilladelse er dog stadig mit gamle efternavn, da navnet på opholdstilladelse følger passet og navn i passet kan ikke ændres før vielsen og det nye navn er registreret i Danmark.

Inden vi bliv gift, havde jeg i en Facebook gruppe for udlandsdanskere læst at flere havde haft problemer med at få deres udenlandske ægteskab registreret i Danmark. I vores tilfælde var det virkelig nemt.

Jeg startede med at kontakte Københavns kommune, som er den kommune i Danmark, hvor jeg senest har haft adresse. De omstillede mig til Folkeregistreret, hvor jeg efter lidt ventetid kom til at snakke med ganske behagelig medarbejder, der var helt inde i reglerne.

Da vi blev gift i Tyrkiet, fik vi ved vielsen en Familiebog som er internationalt godkendt. Jeg skulle blot tage billeder af de forskellige informationer der stod i denne og sende til deres email adresse. Jeg fik oplyst at det ville tage op mod 6 uger at få registreret ægteskabet og mit nye navn og blev derfor positivt overrasket, da der knap en uge efter kom en meddelelse i e-boks om at navneændringen var sket.

For ægteskab indgået i Tyrkiet er det nemt at få det registreret, men det kan altså være mere besværligt for ægteskab indgået i andre lande.

Information fra Ankestyrelsen i forhold til anerkendelse af udenlandsk ægteskab i Danmarl:

Efter ægteskabslovens § 22b anerkendes et udenlandsk ægteskab i Danmark, hvis ægteskabet er gyldigt i det land, hvor ægteskabet blev indgået, men det anerkendes dog ikke,

• hvis parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen
• hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, eller
• hvis anerkendelse af ægteskabet strider mod grundlæggende danske retsprincipper.
• fra 1. januar 2019: Hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab, der blev indgået med det afgørende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz

For EU-/EØS-borgere og disses ægtefæller gælder det særlige, at ægteskabet kan anerkendes, uanset om det er indgået af en mindreårig (ægteskabslovens § 22 b, stk. 4).

Et ægteskab kan undtagelsesvis anerkendes, hvis der foreligger tvingende grunde herfor, og en manglende anerkendelse vil stille parterne i en urimelig situation (ægteskabslovens § 22 b, stk. 3).

Hvis man ønsker en udenlandsk vielse registreret i Danmark, skal man kontakte folkeregistret i den kommune, hvor man bor eller sidst boede. Man skal medbringe det originale vielsesdokument.
Herudover skal kommunen have følgende oplysninger:

• Vielsesdokumentets ægthed skal være bekræftet gennem legalisering eller apostillepåtegning. Dette gælder dog ikke dokumenter fra en lang række lande. Læs mere om, hvad en legalisering og en apostillepåtegning er, og hvilke lande Danmark kræver legaliserede eller apostillepåtegnede dokumenter fra:

• Dokumentation for, at vielsen er registreret eller lignende, hvis vielsen efter loven i det land, hvor vielsen blev foretaget, kun er gyldig, når vielsen er registreret eller lignende.
• Oversættelse af dokumenterne. Det er dog ikke nødvendigt at få dokumenterne oversat, hvis det er muligt at behandle sagen uden oversættelse, f.eks. fordi kommunens medarbejdere behersker det udenlandske sprog.
• Skema vedrørende udenlandske vielser. Alle spørgsmål skal besvares, og sendes med til folkeregistret i den kommune, hvor man bor.

Læs mere her.