Igår delte Anne sine tanker på bloggen om det At leve af sin passion. Anne har gjort det som så mange kun drømmer om og taget et stort skridt ud i verden. Jeg fascineres af den type mennesker, der tør tage chancen, der tør gå en anden vej og dem der tør gå efter deres drømme uanset hvad deres drømme er. Jeg bliver med jævne mellemrum kontaktet af personer der ønsker at tage springet og flytte til udlandet, men desværre er det kun en lille del der reelt gør noget ved drømmene.

Ønsker du at komme til udlandet for at arbejde, så har Søndagsavisen i sommers skrevet en artikel der hedder 4 jobs du kan overveje, hvis du elsker at rejse. Måske den kan give lidt inspiration til hvordan du kan realisere din drøm om udlandsophold og job i udlandet.

1.     Start en onlinebaseret virksomhed

“Har du en iværksætter gemt i maven, så er det måske nu, at du skal gøre en eller flere af dine idéer til virkelighed. Internetbaserede virksomheder er fremtiden, og du kan blive en del af fremtiden. Starter du en onlinebaseret virksomhed, så kan du beskæftige dig med din virksomhed, uanset om du rejser til Tyrkiet, Thailand, Spanien eller et helt fjerde land. Driver du et online projekt, så vil der ikke være nogen der kræver, at du møder op på en arbejdsplads hver dag.”

Dette er primært den måde jeg idag tjener lidt penge på – jeg har da også tidligere skrevet et par indlæg om det, læs blot med her under kategorien Online iværksætteri.

2.     Besøg og anmeld destinationer i hele verden

Dette er nok et af de jobs der er sværest at få, men hvis jeg fik tilbuddet, ville jeg da bestemt ikke sige nej tak.

3.     Bliv guide i udlandet

Det har jeg prøvet for år tilbage og det kan KUN anbefales. Jeg har tidligere skrevet lidt om det i indlægget Guideskole – en oplevelse for livet.

4.     Få et job som tolk

Denne kræver man kan flere sprog og alt afhængigt at hvilket sprog du har speciale i, åbner den op for en masse spændende destinationer.

5. Bliv tekstforfatter

Fordelen ved at være tekstforfatter er at det er job der kan klares uanset hvor man befinder sig i verden.

 

Drømmer du om et job i Alanya – så læs med her på Alanya bloggen, hvor min veninde Tea fornyligt har berørt emnet med Drømmen om et job i Alanya.



 

Danskityrkiet.dk

Recent Posts

Meyhane i Tyrkiet – en aften med meze, rakı og tyrkisk hygge

Oplev den tyrkiske meyhane-kultur med meze, rakı, musik og lange aftener med venner. Læs om…

6 dage ago

10 fakta om tyrkisk kaffe

Tyrkisk kaffe er en populær drik, der gerne nydes sammen med nye eller gamle venner.…

6 dage ago

Fakta om Mustafa Kemal Atatürk – Tyrkiets fader

Mustafa Kemal Atatürk er en af de mest betydningsfulde figurer i Tyrkiets historie. Han er…

2 uger ago

Chez Galip – et hår museum i Avanos

Chez Galip hår museum i Avanos er nok et af de mest spøjse museer der…

2 uger ago

Sommerens lyd i Tyrkiet: Cikaderne

Cikader i Tyrkiet – kendt som ağustos böceği. Læs om deres lyd, livscyklus og forskellen…

2 uger ago

Sådan undgår du væggelus efter ferien

Sådan undgår du væggelus efter ferien. Flere og flere vender hjem fra ferien med uventede…

2 uger ago