Vil man gerne opleve noget mere af Tyrkiet, behøver man faktisk ikke køre så langt. For man skal ikke mange kilometer uden for byen før man hurtigt ser forskellen mellem by og land.

Bag Alanya gemmer der sig en masse små landsbyer, personligt nyder jeg selv at besøge disse byer og se hvordan hverdagen fungerer. Jer, der fulgt bloggen noget tid, har også flere gange læst om en af mine favorit landsbyer, nemlig Abuusagi, hvor mine svigerforældre bor. Jeg regner da heller ikke med at der går mange måneder, før jeg atter sætter kursen dertil.

Ligesom tendensen i Danmark er at de yngre generationer søger til de større byer pga. arbejde, uddannelse mm., så gælder samme tendens her. Mange af de familier der bor i landsbyerne er typisk ældre, men man kan også sagtens møde børnefamilier der. Hvis landsbyen er stor nok, er der typisk en lille landsbyskole, hvor børnene kan gå ind til et hvis klassetrin. I landsbyerne oplever man også at flere af indbyggerne er selvforsørgende og det man ikke har, ja det bytter man med naboen. Er de heldige er der et lille marked, hvor de kan handle lidt og ellers gøres de store indkøb i de større byer. Ved en stor del af landsbyerne, vil man føle sig slået op til 50-100 år tilbage i tiden. I en del af landsbyerne er der også et samlingssted eller skal man kalde det en slags cafe, hvor de lokale kan komme og drikke te, kaffe og evt. få lidt let og spise.

I sidste uge, var vi på en lille udflugt i bjergene bag Alanya, hvor vi blandt andet besøgte piknik-pladsen bag Alanya skiltet. Undervejs på vores tur, stoppede vi og spiste gözleme i Yayla. Stedet som vi besøgte så ikke ud af meget udefra og ærligt talt ville de fleste turister nok have valgt at køre videre og finde et pænere sted. Min holdning er at ønsker man at opleve lidt mere af det autentiske Tyrkiet, skal man også søge derhen, hvor de lokale gør og det gør de sådan et sted.

Der var super hyggeligt og damen som passede stedet, fortalte glædeligt om stedet, hendes hverdag og de mange redskaber der stod rundt omkring, som udstilling i “restauranten”. Vi fik de lækreste gözleme og tyrkisk te, imens vi snakkede om vind og vejr.

Ønsker du at opleve en tyrkisk landsby, skønne naturomgivelser og et bedre indblik i tyrkisk kultur, så kan jeg anbefale dig/jer at tage på en landsbytur med danske Eurodan. Alternativt kan I leje en bil selv og køre ud på eventyr.

 

Danskityrkiet.dk

Recent Posts

Tyrkisk kaffe: Historie, kultur og traditionen med små Kopper

Oplev tyrkisk kaffe, dens historie og kultur, små kaffekopper, brygning, smag, kaffegrums-læsning og tyrkisk kaffetradition.

1 uge ago

Helligdage i Tyrkiet 2027

Når du planlægger din rejse til Tyrkiet i 2027, er det vigtigt at kende til…

1 uge ago

Myter og legender fra Basilica cisternen i Istanbul

Oplev Basilica Cistern i Istanbul – udforsk underjordiske gange, mystiske Medusa-hoveder, fascinerende byzantinske strukturer og…

1 uge ago

10 fakta om kvæder – En frugt med tradition i tyrkisk madkultur

Læs om fakta om kvæder, herunder dens sundhedsmæssige fordele som højt C-vitaminindhold og anvendelse i…

3 uger ago

Sejrens Dag – 30. august (Zafer Bayramı)

Oplev Tyrkiets Zafer Bayramı – Sejrens Dag den 30. august. Læs om historien bag sejren…

4 uger ago

Figner i Tyrkiet – 10 fascinerende fakta om den søde frugt

Opdag Tyrkiets figner – fra historie og tradition til sundhed og kulinariske anvendelser. Læs 10…

4 uger ago