Alle indlæg

Yoğurtlu patlıcan salatası- aubergine tzatziki

Yoğurtlu patlıcan salatası- aubergine tzatziki er et must på bordet herhjemme, når der laves tyrkiske mezer.

Det er noget tid siden, at der har været en opskrift på bloggen. Det er der lidt en speciel grund til, som jeg desværre ikke kan komme ind på endnu. Men det betyder da ikke at I skal snydes her på bloggen – tværtimod – da jeg ved hvor glade I er for de tyrkiske opskrifter jeg ligger på.

Dagens opskrift er Yoğurtlu patlıcan salatası- aubergine tzatziki, som er en populær forret (meze på tyrkisk) i Tyrkiet, men den kan også bruges som tilbehør til en hovedret. Opskriften bliver på tyrkisk også omtalt som patlican ezmesi. Generelt er aubergine en meget populær spise i Tyrkiet, som bruges i rigtig mange retter.

 

Ingredienser til aubergine tzatziki (4 personer)

2-3 auberginer (afhængig af størrelse)

2 dl. græsk yoghurt

1-3 fed finthakket hvidløg (afhængig af hvor stærk du vil have den)

Saften fra ½ citron

1 spsk olivenolie

Salt og peber

 

Fremgangsmåde:

Start med at grille auberginerne, enten i ovnen eller på en grill. Husk at prikke hul i auberginerne med en gaffel, inden de grilles, ellers kan du risikere at aubergine “springer” i ovnen. Bag auberginerne i ovnen ved 250 grader i ca. 20-30 min, til de er godt bløde – husk gerne at vende dem undervejs så de bliver ligeligt grillet/stegt.

Når auberginerne er færdige, skal de stå og køle inden skindet pilles af. Hak indmaden/kødet godt – gerne grofthakket og dræn dem gerne for ekstra væske.

Derefter blandes den med de øvrige ingredienser og smages til med salt og peber.

Drys evt. med lidt finthakket persille ovenpå.

OBS! Opskriften kan også sagtens laves uden yoghurt.

 

SE OGSÅ: Opskrift på tyrkisk Lavas brød

SE OGSÅ: Ezme opskrift



 

Danskityrkiet.dk

Recent Posts

Kristendom i Kappadokien: En vigtig del af den tidlige kristne historie

I det første århundrede e.Kr., da kristendommen begyndte at sprede sig uden for det romerske…

11 timer ago

En tur på ATV i Kappadokien

Kappadokien kan opleves på mange måder både til fods, på hesteryg, i luftballon osv. Ønsker…

2 dage ago

Atatürks dødsdag – en nation i stilhed og respekt

Hvert år den 10. november mindes Tyrkiet Mustafa Kemal Atatürk. Kl. 09:05 står hele landet…

3 dage ago

Turkish Delight – tyrkisk lokum og en sød tradition

Læs om Turkish Delight, det tyrkiske slik lokum. Få historien bag den søde specialitet, og…

5 dage ago

Hjemmelavet tyrkisk yoghurt – nem opskrift med kun 2 ingredienser

Lær at lave hjemmelavet tyrkisk yoghurt med kun mælk og naturel yoghurt. Få opskriften og…

6 dage ago

Köfte – tyrkiske kødboller med en lang historie

Köfte er en klassiker i det tyrkiske køkken. Læs om de forskellige typer köfte, hvordan…

6 dage ago