Opskriften forsøgte jeg med, da jeg af nogle venner fik 1 kilo boghvedekerner. Jeg har ikke tidligere brugt boghvede i min madlavning, så det var for mig et nyt spændende produkt og jeg begyndte selvfølgelig med det samme at google alverdens opskrifter man kan lave med dem og fandt både bageopskrifter, salater og forskellige supper. Dette var blot de danske resultater.
Derefter begyndte jeg at søge på tyrkiske opskrifter med boghvede og fandt flere spændende opskrifter, heriblandt at boghvede kan bruges som en fin og sundere erstatning i stedet for ris og bulgur, flere bageopskrifter, et utal af salater, men også en masse opskrifter hvor boghvede med fordel kunne skiftes ud i forhold til eksisterende produkter.
Boghvede har sit navn, fordi frøene har samme trekantede facon som bøgetræets frø. Boghvede har en række sundhedsfremmende egenskaber, idet indholdet af aminosyren lysin og centrale næringsstoffer som jern, kalium og calcium er højt. Et højt calciumindhold betyder, at boghvede kan medvirke til at reducere behovet for mælkeprodukter i kosten. Andre undersøgelser peger på, at boghvede kan reducere optagelsen af kolesterol. Derudover er boghvedekerner glutenfri.
Alt i alt er der faktisk mange gode fordele ved at spise boghvede. Jeg kastede mig til at starte ud med indlæggets nemme opskrift, men har flere spændende opskrifter med boghvede, der skal testes inden for den kommende tid og hvem ved måske dukker flere af dem op her på bloggen. Dagens suppe blev testet af på både kæreste og svigerforældre og den faldt bestemt i god jord.
250 gram røde linser
125 gram boghvede
1-2 gulerødder (jeg brugte 1 stor)
3 spsk olie
1,5 liter vand
salt og diverse krydderier
evt. citron.
Start først og fremmest med at skylle linser og boghvede godt og hæld dem i en stor gryde sammen med gulerødder der er skåret i tern på 1-2 cm, olie og vand.
Det hele skal koge i ca. 20-30 indtil både linser og boghvede er godt opløst. Når suppen er færdig, kan du vælge at blende suppen med en stavblender, så du får en blød og glat suppe uden klumper. Kan du lide lidt mere struktur, kan du også bare servere den, som den er med gulerøds-ternene i. Jeg foretrækker at blende suppen, da det gør den lækkert cremet. Uanset om du vælger at blende den eller ej, så er det tid til at smage suppen til med salt, peber og hvilke krydderier du/I ellers foretrækker.
Server gerne suppen med chiliflager og citron, så dine gæster selv kan justere styrken af deres suppe.
Når vi spiser suppe herhjemme, laver vi typisk en lækker salat sammen med og/eller serverer med noget lækkert brød, dette kunne f.eks. være lavas brød.
Granatæble er en af de mest populære frugter i Tyrkiet, og især i områder som…
Oplev tyrkisk kaffe, dens historie og kultur, små kaffekopper, brygning, smag, kaffegrums-læsning og tyrkisk kaffetradition.
Når du planlægger din rejse til Tyrkiet i 2027, er det vigtigt at kende til…
Oplev Basilica Cistern i Istanbul – udforsk underjordiske gange, mystiske Medusa-hoveder, fascinerende byzantinske strukturer og…
Læs om fakta om kvæder, herunder dens sundhedsmæssige fordele som højt C-vitaminindhold og anvendelse i…
Oplev Tyrkiets Zafer Bayramı – Sejrens Dag den 30. august. Læs om historien bag sejren…