Svigermors osteproduktion

Når jeg er i landsbyen elsker jeg at følge med i alt hvad der sker og svigermor har forlængst vænnet sig til at jeg kigger hende over skulderen ved dagens gøremål, særligt når der laves mad.

Og i øjeblikket har hun nok at se til, for der skal klargøres en del til forrådskammeret til vinteren, hvor blandt andet alverdens grøntsager bliver syltet, der tørres rosiner, laves pekmez (vindruesirup), tomatpure og en masse grøntsager bliver tørret – som enten skal bruges til forskellige lækre tyrkiske retter eller de knuses og bruges til krydderier. Med jævne mellemrum får hun en levering frisk mælk som bruges til at lavet hjemmelavet yoghurt, sütlac eller osteproduktion.

Og netop hjemmelavet ost var hun igang med da jeg var oppe i landsbyen, hvilket jeg fulgte nysgerrigt med i. Osten hedder çömlek.

Svigermors osteproduktion var startet nogle dage inden jeg kom, hvor hun havde fået en masse frisk mælk hjem – jeg har derfor ikke processen helt fra start.

Men den er vist startet med at hun har kogt den frisk mælk godt op, det har stået og kølet af noget tid.

Derefter er det blevet sat i spænd, indtil osten havde den rette fasthed.

Osten efter at have stået i spænd i ca. 5 dage. Svigermor mente at der var ca. 32 kg ost.

Osten er en “smuldre” ost – det første der skete da osten var blevet pakket ud af sin indpakning, var at den skulle smuldres.

Når osten er godt smuldret, blandes den med nigella frø og smages til med salt.

Al den ost kan selvfølgelig ikke spises på en gang, så osten kom i krukker, hvor osten blev mast godt sammen og al luft blev presset ud. Ved at gøre det på den måde holder osten længere, når man så skal have lidt ost, så tager man lidt fra toppen som smuldres.

I hver af disse krukker kan der være ca. 7 kg ost. Når en krukke fyldes op, puttes der lidt i ost i krukken, som trykkes godt sammen med fingre og “trækøller”.

Jeg skulle selvfølgelig også prøve at lave en krukke ost – som er hårdt arbejde. Men det var sjovt at prøve. Mens jeg sad og var bedst igang med at lave min krukke med ost, kom nabokonen og tog billeder af os, som hurtigt blev sendt rundt til hele familien.

De færdige krukker med ost, hvor svigermor har proppet mel ovenpå krukkerne. Bøtten bagved har ikke fået mel oven på, hvilket skyldes den har et lufttæt skruelåg.

Krukkerne blev derefter lukket til med stof. Herefter var min tanke at vi er nok færdige…

Så jeg gik ud og kiggede på svigerforældrenes katte – henholdsvis far og mor katten. De havde nysgerrigt fulgt med i osteprocessen og stod søde sammen

Da jeg et par minutter efter vendte tilbage til svigermor, var hun fuld gang med skovl og jord, for osten skulle da lige “graves ned”. Det er åbenbart denne måde at osten holder sig bedst og længst tid.

Det var da ikke alt ost der blev gravet ned, ca. 2 kg ost var blevet taget fra til at jeg kunne få med tilbage til Alanya og så får vi en større portion igen henover vinteren. Hos os bliver osten brugt til hhv. sigara börek og kærestens er glad for at stege den på panden – jeg skal nok se om jeg kan få et billede af det en dag.