Har du besøgt et bageri i Alanya, har du helt sikkert ikke kunnet undgå at se de tyrkiske småkager ligge i montren. Er du blevet forfalden til de Alanya småkager, så har jeg fundet opskriften frem til dig.
Småkagerne kan med fordel holde sig på lufttæt beholder og så er de oplagte som en værtindegave.
ca. 100 stk
Ingredienser
250 gram blødt smør
1 vandglas olie (2 dl)
2 1/4 vandglas sukker (400 gram)
3 æg
2 tsk bagepulver
1 1/2 tsk natron
Saft af en 1/2 citron
7 vandglas mel (750 gram)
Evt. lidt mælk til pensling
Fremgangsmåde:
Bland først smør og sukker. Tilsæt dernæst æg, olie og bagepulver. Natron opløses i citronsaft og tilsættes de resterende ingredienser.
Tilføj melet lidt efter lidt og ælt dejen til en blød og smidig masse, i Tyrkiet vil man sige at dejen skal have konsistensen som en øreflip.
Kom gerne småkagerne på køl i 30 min eller mere, inden småkagerne formes. Det giver en mere fast konsistens, som gør at dejen bearbejdes nemmere.
Tag en klump på størrelse med en bordtennisbold og form S´er af dejen. Læg kagerne på en bageplade og pensl evt. med mælk. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 150 grader, til de er gyldne (ca. 10-15 min).
Tip:Kagerne kan også laves med revet citron- eller appelsinskal. Eller lav kagerne som julesmåkager, tilføj da 1-2 tsk. kanel til dejen og drys kanelsukker på kagerne inden de bages.
SE OGSÅ: Tyrkiske småkager med æblefyld
SE OGSÅ: Sunde tyrkiske romkugler med græskar
SE OGSÅ: Tyrkisk kaffe opskrift
Dele af dette materiale er udarbejdet i fællesskab af www.danskityrkiet.dk, www.Alanyadk.dk, og www.tyrkiskeopskrifter.dk. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkeligt fjernelse af alle billeder og tekst.
Ønsker du at udforske Gülsehir? Så finder du her en oversigt over seværdigheder og oplevelser…
Gode råd til flyskræk. Flyskræk er faktisk ret almindeligt. Her får du gode råd om…
St. Jean kirke er en historisk klippeskåret kirke i Kappadokien, Tyrkiet. St. Jean kirke befinder…
I det første århundrede e.Kr., da kristendommen begyndte at sprede sig uden for det romerske…
Kappadokien kan opleves på mange måder både til fods, på hesteryg, i luftballon osv. Ønsker…
Hvert år den 10. november mindes Tyrkiet Mustafa Kemal Atatürk. Kl. 09:05 står hele landet…