Alle indlæg

Tyrkisk perlecouscous salat med yoghurt

Tyrkisk perlecouscous salat med yoghurt, på tyrkisk bedre kendt som Yogurtlu kuskus salatası.

Den tyrkiske perlecouscous salat med yoghurt er ikke en af dem man finder på de tyrkiske restauranter, derimod er den meget populær blandt de tyrkiske husmødre.

Tyrkisk kuskus = perlecouscous

I opskriften er der brugt tyrkisk kuskus. De tyrkiske kuskus er også bedre kendt som perlecouscous i Danmark, en slags pasta. Det er små pastakugler, der blandt bruges i denne opskrift, men også er gode i salater eller som fyld i suppe. I Tyrkiet, finder man kuskus på pastahylden i supermarkederne. Har du en arabisk/tyrkisk grønthandler i nærheden af dit hjem, er der stor sandsynlighed for at du kan finde kuskus der, men ellers kan du også bruge enhver anden slags pasta.

Tyrkisk kuskus (perlecouscous) og garniture grøntsager

Glasset med garniture grøntsager kan også fås hos din etniske grønthandler.

Retten er simpel, nem at at lave og kræver ganske få ingredienser. Den kan spises som en ret i sig selv, eller som tilbehør til f.eks. kød eller en del af en meze bord (tyrkiske forretter). Den kan sagtens spises over et par dage. Bemærk dog at kombinationen af mayonnaise og pastakugler, får yoghurten til at stivne lidt, hvis den står i køleskabet natten over.

Denne tyrkiske opskrift, er som mange tyrkiske opskrifter lavet med mål efter glas. I dette tilfælde er der brugt et vandglas, der svarer til 200 ml.

Tyrkisk perlecouscous salat med yoghurt opskrift

Ingredienser (til 4 personer)

1 vandglas perlecouscous

1,5 vandglas naturel yoghurt

2 spsk mayonnaise (kan undlades)

1 glas garniture grøntsager (340 gram)

1-2 fed hvidløg

Salt

Fremgangsmåde

Start med at koge perlecouscous i en gryde sammen med lidt salt og olie i ca. 8-10 minutter. Når det er færdigkogt, så si vandet fra. Lad den kogte perlecouscous stå og køle lidt af, inden du blander de resterende ingredienser.

Bland yoghurt med mayonnaise og fintpresset hvidløg. Smag yoghurtblandingen til med salt og bland det hele sammen med den afkølede perlecouscous og garniture grøntsager.

Ønsker du lidt mere bid eller friskhed i din tyrkiske perlecouscoussalat, kan du tilsætte finthakket krydderurter, revne gulerødder, rød snackpeber i små tern eller majs.

SE OGSÅ: Tyrkisk ris med kylling

SE OGSÅ: Tyrkiske kogebøger




 

Danskityrkiet.dk

Recent Posts

Oplevelser i Gülsehir og omegn

Ønsker du at udforske Gülsehir? Så finder du her en oversigt over seværdigheder og oplevelser…

6 dage ago

12 gode råd til at håndtere flyskræk

Gode råd til flyskræk. Flyskræk er faktisk ret almindeligt. Her får du gode råd om…

1 uge ago

St. Jean kirke i Gülsehir, Kappadokien

St. Jean kirke er en historisk klippeskåret kirke i Kappadokien, Tyrkiet. St. Jean kirke befinder…

2 uger ago

Kristendom i Kappadokien: En vigtig del af den tidlige kristne historie

I det første århundrede e.Kr., da kristendommen begyndte at sprede sig uden for det romerske…

2 uger ago

En tur på ATV i Kappadokien

Kappadokien kan opleves på mange måder både til fods, på hesteryg, i luftballon osv. Ønsker…

2 uger ago

Atatürks dødsdag – en nation i stilhed og respekt

Hvert år den 10. november mindes Tyrkiet Mustafa Kemal Atatürk. Kl. 09:05 står hele landet…

2 uger ago