Det jeg har lært af at bo i Tyrkiet

Jeg har boet i Tyrkiet i ca. 2 1/2 år, men det er faktisk 12 år siden at jeg startede med at komme i Alanya. På de år jeg har boet i Alanya har jeg lært en del af at bo i Tyrkiet, men jeg har også lært en del om mig selv. Jeg har samlet lidt af det jeg har lært af at bo i Tyrkiet:

• Tyrkisk tid, ja egentlig skal man nok ikke have været i Tyrkiet særlig længe for at forstå hvad tyrkisk tid er. Skulle der sidde nogle derude der ikke kender til det, kan jeg fortælle at man sjældent kan regne med en tyrker når de siger et tidspunkt. Siger de f.eks. kl. 11, kan man være sikre på at de er forsinkede, som regel fordi de lige har skulle bruge tid på at drikke te med en fætter eller lignende. I starten frustrede tyrkisk tid mig meget, idag har jeg lært at leve med det. Forstået på den måde at jeg ved når jeg skal mødes med en tyrker, skal jeg ikke kigge så nøje på klokken og det gør derfor ikke noget hvis jeg selv kommer for sent ud af døren. Til gengæld ved jeg at når jeg mødes med den skandinaviske omgangskreds, handler det stadig om at være der til tiden.
• At bruge mindre kød. Generelt har jeg de seneste 10 år ikke været den store kødspiser, ikke fordi jeg ikke sætter pris på en god bøf, jeg har bare ikke behov for det så tit. En ting de tyrkiske husmødre er gode til er, at få en ration kød til at strække sig langt. Det er altså ikke unormalt at 500 gram kød, deles op i mange små fryseposer. Kød er i forhold til tyrkiske lønninger ikke billigt, så derfor gælder det om at være kreativ med madlavningen. Det er altså ikke unormalt at lave en ret mad til 4 personer hvor der kun er brugt 100 gram kød, men der til gengæld er masser af grøntsager i. Kommer der gæster, bruges der selvfølgelig mere kød.
• At lave flere vegetariske retter. Der findes faktisk flere lækre vegetar retter i det tyrkiske køkken og med billige grøntsager fra det lokale marked, så er der rig mulighed for at teste med alverdens lækre retter. Enkelte har jeg delt med jer på bloggen, flere skal nok komme i fremtiden.
• At tålmodighed er en dyd, særligt når man har en tyrkisk kæreste. Jeg ved både jeg og flere af mine veninder med tyrkiske kærester, har haft vores tålmodighed sat på prøve flere gange, typisk når kæresten har lovet at lave noget om, som man så skal minde dem om 1, 2 eller 100 gange.
• At venner bliver som en familie. Når man er langt væk fra DK og familien, betyder de venner man har omkring sig meget mere og på mange måder bliver de som en familie, hvilket jeg også tidligere har skrevet om her.
• At være mere spontan og impulsiv. Livet her i Tyrkiet er mere impulsivt end hvad de fleste er vant til fra Danmark, her ligges ikke lige så mange planer, men man tager tingene lidt mere som det kommer.
• At jeg ikke kan have en hurtig samtale med svigermor, da hun altid skal vide hvordan jeg har det, hvordan kæresten har det (selvom han sidder lige ved siden af eller hun lige har snakket med ham i en time), hvordan det går med veninderne (dem hun kan huske navnene/kælenavnene på) og så har hun altid den længste remse der fyres af når der lægges på – og jeg forstår ikke halvdelen af det.

Det er blot noget af det jeg har lært af min tid her i Tyrkiet. Til jer der bor i udlandet – hvad har I lært af at bo der?