Tyrkiske opskrifter

Alanya bryllupssuppe opskrift (Gülüklü corbasi)

I Tyrkiet er det meget normalt at spise suppe på alle tidspunkter af dagen og også til forskellige festlige anledninger, som f.eks. bryllup.

Alanya bryllupssuppe er en populær tyrkisk suppe, der er smager skønt og er dejlig mættende.

Det har gennem generationer, været en tradition, at servere denne suppe til tyrkiske bryllupper i Alanya. På tyrkisk går suppen både under navnet Hülüklü og Gülüklü – begge navne på suppen er almindelig kendt i Alanya.

Men suppen er ikke kun til bryllup, den spises også i det daglige, da den er dejligt mættende. Det er muligt at finde suppen på flere lokale tyrkiske restauranter i Alanya.

Alanya bryllupssuppe opskrift

Ingredienser

250 gram magert hakket oksekød

400 gram kyllingebryst

100 gram tørret kikærter i opblødt tilstand

160 gram ris   

2 tomater

1 liter boullionvand + 1 liter vand

1 spsk tomatpuré

Chilipulver

Peber og salt

Olie og smør til stegning

1 citron (kan udelades)

Forberedelse

Læg kikærterne i rigeligt med vand, dagen inden suppen laves, så kikærterne er opblødt, når de tilsættes suppen. 

Bland hakket oksekød med en teske af henholdsvis salt, peber og chili pulver og ælt det godt sammen. Form kødblandingen til bittesmå runde kødboller på ca. 1 cm i diameter. Steg kødbollerne i smør.

Kog kikærterne i ca. 30 minutter eller indtil de er møre.

Kog kyllingebrystet og pluk kødet i små stykker. Gem kyllingevandet til suppen. 

Fremgangsmåde

Varm 2 spiseskefulde olie og 1 spiseske smør op i en suppegryde. Svits tomatpuré af og tilsæt finthakkede tomater, sammen med 1 teskefuld chilipulver. Lad det simre et par minutter inden bouillon og eventuelt kyllingevand + vand tilsættes. Lad retten koge op.

Tilsæt ris og 1 teske salt og lad det koge i mindst 15 minutter inden fyldet tilføjes.

Fyldet bestående af de stegte kødboller, kikærter og det plukket kylligekød tilføjes i nævnte rækkefølge.

Lad suppen småsimre i ca. 10-15 minutter og smag til med salt og peber. Jo længere tid suppen får lov at simre, jo mere smag får den.

Tip

Mange tyrkiske husmødre tilføjer saften fra en citron til suppen samt finthakket mynte. Citronsaften og mynten tilføjes når suppen tages af komfuret. Citronsaft og mynte skal altså ikke bringes i kog. 

Serveringsforslag

Server suppen med lunt ramadanbrød . Alternative variationer af suppen laves ved at udskifte kyllingekødet med fåremave (på tyrkisk: işkembe).




Dele af dette materiale er udarbejdet i fællesskab af www.danskityrkiet.dk, www.Alanyadk.dk, og www.tyrkiskeopskrifter.dk. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkeligt fjernelse af alle billeder og tekst.

Danskityrkiet.dk

Recent Posts

Kærlighedens Dal – myternes ekko i Kappadokiens klippehjerte

I det centrale Tyrkiet, blandt Kappadokiens bølgende lavaklipper og underjordiske hemmeligheder, ligger et sådant sted:…

1 dag ago

Underjordiske byer i Kappadokien – oplev Tyrkiets fascinerende byer under jorden

Oplev Kappadokiens fascinerende underjordiske byer. Læs om Derinkuyu, Kaymakli og de skjulte byer under jorden,…

2 dage ago

Dansk i Tyrkiet og Kappadokien.dk bliver samlet ét sted

Der sker spændende ændringer på Dansk i Tyrkiet. Hjemmesiderne Dansk i Tyrkiet og Kappadokien.dk bliver…

3 dage ago

Luftballonfestival i Kappadokien 2026

Oplev luftballonfestivalen i Kappadokien 2026 med hundredvis af farverige balloner, unikke shows og en magisk…

3 dage ago

Açık Saray i Kappadokien – Historisk dybde og oplevelser i klippebyen

Açık Saray i Kappadokien er et unikt klippekompleks med middelbyzantinske kirker, huler og svampeklipper nær…

3 dage ago

Børnevenlige oplevelser i Kappadokien

Er Kappadokien også for børn? Findes der oplevelser for børn i Kappadokien? Der findes flere…

3 dage ago