Tyrkisk gryderet med græskar (på tyrkisk Bal Kabağı Yemeği) er nem, velsmagende, billig i ingredienser og så er græskar en god erstatning for kød. Denne opskrift er en af mine favoritter i efterårsperioden. Desværre har jeg en bedre halvdel der ikke er nær så begejstret for græskar som jeg, så gryderetten laves typisk når jeg er alene hjemme eller der er gæster.
De fleste danskere forbinder nok græskar med halloween og hjemmelavede græskarlygter. I takt med at flere får øjnene op for denne lækre grøntsag, bliver det også en mere normal spise i Danmark.
Græskar er en populær efterårsspise i Tyrkiet, størstedelen dyrkes i Middelhavsregionen, pga. de lune temperaturer. Græskarkødet bruges til madlavning. Græskarkernerne tørres og ristes inden de spises som snack, med eller uden salt.
For tyrkerne er græskar en billig erstatning i forhold til kød. Der er mange fordele ved at spise græskar, blandt andet er græskar rig på A-, B- og C-vitaminer og skulle eftersigende være godt til at nedsætte blodtrykket. Desuden indeholder græskar 90 procent vand og derfor få kalorier. Det er kun 26 kalorier i 100 gram græskar. Det betyder, at du med god samvittighed kan bruge græskar i din madlavning.
( 4 personer – 45 min)
Ingredienser:
500 gram græskar
1 stort løg
2 tomater
1 1/2 spsk tomatpure
2 fed hvidløg
1/2 spsk paprika
1/2 tyrkisk teglas olie (1/2 dl)
1 tyrkisk teglas vand (1 dl)
salt
Fremgangsmåde:
Græskar og tomat skæres i tern.
Løg og hvidløg snittes fint og svitses i olie i en gryde.
Når løgene er bløde og gyldne, tilsættes tomaterne. Lad retten simre i 5 minutter, herefter tilsættes tomatpure og paprika.
Tilføj græskar, rør rundt og lad retten simre i 10 min, inden vand tilsættes.
Læg låg på, lad retten koge i 15-20 min, indtil græskarternene er møre og vandet er kogt ind.
Smag til med salt og pynt evt. med et drys chiliflager.
Græskar kan med fordel udskiftes med squash. Server retten med tyrkiske ris.
Dele af dette materiale er udarbejdet i fællesskab af www.Alanyadk.dk, www.danskityrkiet.dk og www.tyrkiskeopskrifter.dk. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkeligt fjernelse af alle billeder og tekst.
Oplev den tyrkiske meyhane-kultur med meze, rakı, musik og lange aftener med venner. Læs om…
Tyrkisk kaffe er en populær drik, der gerne nydes sammen med nye eller gamle venner.…
Mustafa Kemal Atatürk er en af de mest betydningsfulde figurer i Tyrkiets historie. Han er…
Chez Galip hår museum i Avanos er nok et af de mest spøjse museer der…
Cikader i Tyrkiet – kendt som ağustos böceği. Læs om deres lyd, livscyklus og forskellen…
Sådan undgår du væggelus efter ferien. Flere og flere vender hjem fra ferien med uventede…