Dem af jer der følger med på min Instagram profil, har nok ikke kunne undgå at se at jeg igår deltog i et tyrkisk bryllup. Et bryllup hvor en af partnerne fra Steffany Diamond, blev gift med sit livs udkårne.
En ting jeg for længst har lært om tyrkisk bryllupper er at der er stor forskel på dem alt afhængig af hvor brudeparret kommer fra, deres budget, om det er er et traditionelt eller religiøst bryllup mm. Hvis der er mænd og kvinder med til det samme, er det et traditionelt og kulturelt bryllup og ikke et religiøst. Er det et religiøst bryllup er mænd og kvinder typisk opdelt. De fleste bryllupper jeg har været til, har været nogle af de lidt større og mere vestligt orienteret der er blevet holdt på et hotel, bryllupssalon mm. Her har der typisk været dækket fint op og som gæst har man kunne sætte sig nogenlunde hvor man ville, typisk er der afmærket pladser til familiemedlemmer og venner der står familien nært.
Brylluppet fandt sted på Banana Beach hotel, som sjovt nok også er det sted jeg sidst var til et tyrkisk bryllup. Stedet danner smukke rammer for et bryllup, med havet, forbjerget og Alanya borgen i baggrunden. Området var smukt dekoreret og der var lagt op til en aften i kærlighedens tegn.
Svaret er typisk guld og penge. En af de kendte traditioner til tyrkiske bryllupper er guldmønter, som skal gives til bruden og gommen som et symbol på fremtidig velstand og lykke. Farven rød spiller en vigtig rolle til tyrkiske bryllupper. Det er en arv fra den østlige kultur. Som en ceremoniel begivenhed bindes røde silkebånd fast til guldmønter. Der sættes en sikkerhedsnål fast i båndet, og det er meningen, at gæsterne under bryllupsfesten skal sætte disse guldmønter fast på både brud og gom.
Aftenen fik mig også til at tænke på hvordan et evt. bryllup skal foregå, når vi en dag skal giftes. Økonomisk er vores budget for et bryllup ikke nær så stort og selv hvis pengene var til det, ville jeg meget hellere bruge flere penge på en lang bryllupsrejse. Det kan vist ikke komme bagpå nogen at jeg elsker at rejse og den glæde deler jeg heldigvis med min bedre halvdel.Skal vi holde bryllup, vil det helt sikkert blive mere dæmpet, ikke nær så mange gæster og hvor vi har mere tid til at hygge med hver enkelt gæst.
Den tyrkiske perlecouscous salat med yoghurt er ikke en af dem man finder på de…
Oplev den traditionelle tyrkiske lohusa-drik, en varm og krydret barselsdrik, der fejrer nybagte mødre og…
Sådan beskytter du dig mod hedeslag og dehydrering i Tyrkiets sommervarme. Få gode råd om…
Ny kogebog fra Rukiye Benli med tyrkiske opskrifter til hverdagsmad i Danmark. Se hvad Sofra…
Spisesteder, der serverer sulu yemek, kaldes ofte lokanta eller esnaf lokantası (arbejderrestaurant) og henvender sig…
Der findes mange fortællinger og myter fra Alanya. Dyk ned i Alanyas fascinerende mytologi og…