Oplevelser

Postkort fra Kaş

Vores roadtrip er godt igang og I skal da ikke snydes for vores første stop i Kaş. Jeg kommer ikke til at dele så mange billeder og informationer som jeg ønsker, det må vente til jeg er tilbage i Alanya. Imens prøver jeg bare at nyde turen og suge en masse nye indtryk til mig.

Som jeg skrev i indlægget søndag, er jeg så godt som taget direkte fra weekenden på Nordcypern på Roadtrip i Tyrkiet. Jeg nåede at være i Alanya knap 7 timer, inden jeg blev hentet af mine medrejsende.

Postkort fra Kaş

Vi kørte fra Alanya igår formiddags med kursen mod Kaş, som ligger ca. 425 kilometer fra Alanya. 4 af overnatningerne på denne tur er bestilt hjemmefra, hvor af den første overnatning var her i Kaş.

Turen mellem Alanya og Antalya har jeg kørt et utal af gange, så er den er der ikke noget specielt ved. Men store dele af turen på den anden side af Antalya mod Kaş er utrolig smuk, hvad enten man kører i bjergene eller langs vandet.

Vi havde et par små stop undervejs hertil, men det første rigtige stop blev først i Demre, hvor vi besøgte Julemandens (Sankt Nikolaus) grav. Og ja den er god nok, julemanden er fra Tyrkiet, læs med her. Sankt Nikolaus var en biskop (nu en helgen) der levede i byen Myra (Tyrkiet) i det 4. århundrede. Sankt Nikolaus var kendt for at dele gaver ud til de fattige. Byen Myra hedder i dag Demre og ligger i Tyrkiet tæt ved Antalya. Man kan i dag besøge Sankt Nikolaus’ kirke, hvor biskoppen i sin tid arbejdede. Kirken er idag et museum, som mange turister valfarter til hvert år. Sankt Nikolaus kiste er at finde i museet, da hans lig på et tidspunkt blev stjålet af søfolk fra Italien.

Mine 3 finske medrejsende var dog helt enige om at julemanden er fra Finland, så de er sikre på at vi har besøgt den falske julemands grav.

Sankt Nikolaus grav i Demre

Knap 40 kilometer fra Demre ligger Kas, som vi ankom til sent på eftermiddagen, hvor vi tjekkede ind på Ates pension, et hyggeligt lille familie pensionat. Ates pension er på ingen måde luksuriøst, men super hyggeligt og så har pensionatet en lækker udsigt udover Kas by og det tager under 5 minutter at komme ned til centrum.

Udsigten fra Ates pension

Aftenen her i Kas blev brugt på en lækker middag ved Kas havn og lidt shopping rundt i de små butikker i Kas.

Flere billeder fra både Demre og Kas, kommer når jeg er tilbage fra denne roadtrip og har fået sorteret mine billeder.



 

 

Danskityrkiet.dk

Recent Posts

Spå i tyrkisk kaffe – hvad afslører kaffegrumset?

Lær at spå i tyrkisk kaffe, og se, hvad symboler som hjerter, fugle og veje…

2 dage ago

Tyrkisk folkedans – oplev de traditionelle danse i Tyrkiet

Læs om tyrkisk folkedans og de traditionelle danse halay, horon, zeybek og kaşık oyunları. Oplev…

3 dage ago

Tarhana çorbası – opskrift på tyrkisk tarhanasuppe

Lær at lave tyrkisk tarhanasuppe, tarhana çorbası. Få en enkel opskrift på den traditionelle suppe…

4 dage ago

7 karavanestationer i Tyrkiet du skal besøge

Karavanestationer i Tyrkiet, også kendt som karavanseraier spillede i mange år en vigtig rolle i…

4 dage ago

Republikkens Dag i Tyrkiet – 29. oktober

Den 29. oktober er en af de mest betydningsfulde dage i Tyrkiets historie – Republikkens…

5 dage ago

Hvornår er det bedst at rejse til Kappadokien?

Hvornår er det egentlig bedst at besøge denne magiske region? Svaret afhænger af dine interesser…

5 dage ago