DR’s nye dokumentarserie Prinsesse i Alanya har kastet lys på en velkendt, men ofte udskældt del af danskernes forhold til Tyrkiet – nærmere bestemt Alanya. I serien følger vi unge danske kvinder, der rejser til Alanya i jagten på kærlighed, romantik og den såkaldte “princess treatment”. Det er både fængende og forudsigeligt – for det er ikke første gang, Alanya bliver skåret over én kam i offentligheden.
Men med dette blogindlæg – 50 Shades of Alanya – vil jeg gerne trække gardinet lidt længere fra og lade lyset falde på de mange andre facetter, denne farverige by rummer. For ja, Alanya ER kvindernes Thailand – det har det været i årtier. Et af de første blogindlæg jeg skrev for snart 10 år siden, handlede netop om dette emne – læs med her. Mange kvinder, danske som europæiske, har rejst dertil med forventninger om eventyr, flirt, forelskelse – og nogle gange en ny begyndelse. Det har skabt både smukke kærlighedshistorier og bitre skuffelser. Men det er kun én del af fortællingen.
Når man taler om Alanya, er det ofte med fokus på stranden, bargaden, bazaren, shisha-barer og mørkøjede mænd med intense blikke. Og det er en ærlig del af byens charme – men også den mest overfladiske. Mange turister kommer aldrig længere end fra hotellet til strandstolen og videre til nattelivet. De ser kun Alanyas ydre glimmer og glemmer, at under overfladen findes en by med hjerte, historie og hverdagsliv.
Der er et Alanya og Tyrkiet, som turister sjældent oplever – og det er dér, nuancerne begynder.
Bag strandpromenaden og turistgaderne ligger lokale kvarterer, hvor livet leves stille og ægte. Her finder man bageren, der hilser på alle med et smil, grønthandleren, der insisterer på at du smager før du køber, og bedsteforældrene, der sidder i skyggen og nyder et glas te. Her er ikke brug for solbriller og selfies – her er plads til ægte møder.
Alanya er også historie. Fra den mægtige borg på bjerget, der vogter over byen, til de gamle bymure og havneområdet, hvor man stadig kan mærke suset fra fortidens handelsruter. Byens rødder går dybt, og det mærkes, hvis man giver sig tid til at se ud over strandbaren og ind i byens sjæl.
Kør ti minutter ind i landet, og du møder et andet Alanya/Tyrkiet – fyldt med grønne bjerge, rislende vand og stille landsbyer. Her tager livet sig god tid. Mange lokale tager søndagsturen til Dim-floden, hvor de spiser morgenmad på platforme bygget over vandet, og børnene leger i det iskolde bjergvand.
Alanya er også kontraster: Mellem tradition og modernitet, mellem lokal stolthed og international påvirkning, mellem spontane ferieromancer og langvarige ægteskaber. Og i disse kontraster opstår det, jeg kalder 50 Shades of Alanya.
Men det er også vigtigt at huske at Tyrkiet er et stort land, og Alanya er kun én lille brøkdel, som bestemt ikke afspejler resten af landet.
Prinsesse i Alanya er god tv-underholdning, og den viser en autentisk del af virkeligheden. Men den fortæller ikke hele historien. Det er vigtigt at forstå, at det, man ser på skærmen, er kurateret og til tider karikeret. Den virkelige Alanya har langt flere nuancer – fra det simple og jordnære til det komplekse og kulturelle.
Som én, der boet i og besøgt byen utallige gange – og fulgt udviklingen over årene – har jeg set Alanya skifte ansigt, men aldrig miste sin sjæl. Og netop derfor er det så vigtigt at holde fast i det brede perspektiv. Alanya er ikke kun for dem, der søger kærlighed. Det er også en by for dem, der søger oplevelser, dybde, ægthed og fællesskab.
Hvis vi vil vise, at Alanya er mere end et postkort eller en datingdestination, så starter det med os. Med vores billeder, vores fortællinger, vores måde at tale om byen på. For det handler ikke om at benægte den version, som Prinsesse i Alanya viser – men om at balancere den med flere stemmer.
Der er plads til både sol, flirt og eftertænksomhed i samme by. Og måske er det netop det, der gør Alanya til noget særligt: At den kan rumme os alle – med hver vores grund til at elske den.
Til sidst vil jeg stille dig, kære læser, et spørgsmål: Hvad er din version af Alanya? Hvilke nuancer har du oplevet? Hvilke gemte skatte har du fundet væk fra strandpromenaden?
Oplev en magisk Sankt Hans i Alanya 2026 med bål på stranden, festlig stemning og…
Tzatziki med yoghurt, agurk og hvidløg er en klassiker. Prøv at lave en anderledes tzatziki…
Oplev spændende myter og legender fra Side – fra antikke guder og skjulte historier til…
10 spændende fakta om menemen – den populære tyrkiske morgenmadsret med æg, tomater og peberfrugt.…
Den 19. maj fejres i Tyrkiet som Atatürks mindedag og Ungdommens og Sportens Dag –…
Kurban Bayram (også kendt som Eid ul-adha) , eller Offerfesten, er en af de vigtigste…