Det gode vejr er kommet til Alanya og igår var det for alvor tid til at nyde det. Formiddagen blev brugt på at nyde en lækker omgang morgenmad på Juice and Friends sammen med en god veninde. Jeg besøger med jævne mellemrum, da jeg synes godt om konceptet. Det var første gang jeg prøvede deres morgenmad og bestemt ikke sidste gang. Pris for morgenmad inkl. kaffe og frisk juice er 20 tl.
Jeg har tidligere skrevet om Juice and Friends her.
De af jer som følger mig på Instagram, kunne nok ikke undgå at se at jeg også var ude at køre med det lille tog, der holder til ved Alanya havn – jeg synes dog det fortjener et særskilt indlæg. I stedet får I lidt billeder fra havneområdet i Alanya.
Resten af dagen bliver brugt på at hygge, nyde det god vejr og få styr på lidt praktiske ting i hjemmet.
Vejret er disse dage super skønt og det er dejligt at man ikke længere skal pakke sig ind i flere lag tøj. Det er skønt at livet atter kan leves mere udendørs og lige nu er det bare med at nyde det gode vejr inden det om kort tid bliver så varmt at man ikke kan overskue at bevæge sig for langt af gangen.