sapadere vandfaldet, sapadere kløften, sapadere landsby, oplevelser i alanya, oplevelser nær alanya, seværdigheder i alanya, kør selv tur alanya omegn, vandfald alanya, demirtas alanya, oplevelser i tyrkiet, seværdigheder i tyrkiet, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blogger, dansk i tyrkiet, udlandsdansker blog, udflugter i alanya
Alanya Alle indlæg Oplevelser Oplevelser i Tyrkiet Rejsetips

Sapadere kløften i efterårsfarver

Selvom sæsonen er slut, er der stadig mange oplevelser i og omkring Alanya man med fordel kan nyde, f.eks. Sapadere kløften også kendt som Sapadere vandfaldet.

Herhjemme har vi stadig svigerforældrene på besøg. Dem som har fulgt med på bloggen længere tid, har sikkert lagt mærke til at svigerfar godt kan lide at komme på tur, mens svigermor har det bedst hjemme.

Sidste gang da svigerfar var her, tog vi på en masse udflugter blandt andet til Dim cave, Dim cayi, Borgen, en tur med svævebanen mm. Denne gang har der ikke været tid til lige så meget, dels pga. bryllup, boligsøgning, familiebesøg og en masse praktiske ting. Når der endelig har været en dag der passede, har vejret ikke lige været med os.

Turen til Sapadere kløften

Igår var vi heldige at vejret omsider var med os og vi blev derfor hurtigt enige om at tage en tur til Sapadere kløften, der ligger ca. 50 kilometer fra Alanya. En tur der går langs strandvejen på den østlige side af Alanya, forbi de mange bananplantager, inden der ved Demirtas drejes ind i landet og køres op i Taurusbjergene.

Generelt er hele vejen fra Alanya by til Sapadere kløften, meget imponerende og undervejs er der masser af smuk natur man kan nyde. Ved denne kørsel dertil, nød jeg særligt synet af de mange efterårsfarver. Der er dem der siger at Alanya kun har 2 årstider, sommer og vinter. Men bor man her hele året rundt, kan man tydeligt mærke at der er 4 årstider.

Jeg synes at hver årstid har sin charme og noget af det jeg særligt elsker ved efteråret her, er temperaturen stadig er lun og så elsker jeg når bladene begynder at skifte farve.

Sapadere vandfaldet/kløften er de senere år blevet utrolig populær blandt de lokale og turister, der ønsker at flygte lidt fra Alanyas varme tropiske klima i sommerperioden. I sommerperioden er der nemlig rig mulighed for at bade i vandet, dog er det køligt smeltevand der kan være ned til 12 grader.

Grundet vi kom uden for sæson, var jeg spændt på om der stadig var åbent, det var der heldigvis. Og samtidig var jeg spændt på hvor meget vand der ville være, da jeg var der sidste gang i starten af september var der ikke meget tryk på vandet. Nedenstående billeder burde tale for sig selv, der var fuldt tryk på vandet. Tjek også gerne den sidste video jeg har delt på Facebook fra vandfaldet.

Vi mødte under 10 andre gæster på vores tur dertil, så der var langt fra så overrendt som der er i sommerperioden. Det var faktisk rigtig lækkert og det gav bedre tid og plads til at stoppe op og nyde de smukke omgivelser.

Gennem årene har jeg besøgt Sapadere kløften af flere omgange, typisk i perioden april til slut september. Og selvom jeg har besøgt stedet flere gange, ser jeg det stadig med nye øjne hver gang jeg der. For området tager sig meget forskelligt ud alt efter sæson, mængden af vand og hvordan lyset falder ind på kløften. Typisk når man kommer i starten af året vælter det ned med vand og når man så når hen i september, er det begrænset hvor meget vand der er tilbage. De 2 nedenstående billeder er taget 9 september 2019, der vandmængden betydeligt lavere:

Sapadere kløften er 360 meter lang og næsten 400 meter høj, det samlede stykke man går fra parkering til enden er knap 800 meter. Fra 2007-2008 byggede kommunen gangstier i den dejlige Sapadere kløft. Der er bygget lange træbroer gennem hele området, for at give nem adgang til alle besøgende. Disse træbroer er specielt designet og fremstillet af træ og stål. Det er absolut miljøvenligt lavet og kan fjernes når som helst det er nødvendigt.

Ønsker du at besøge Sapadere, så kan jeg anbefale at du lejer en bil og kører dertil. Ønsker du lidt mere information på turen, så der flere tur arrangører der tilbyder udflugter hertil (dog primært fra april til oktober).

SE OGSÅ: Dværggrotten nær Sapadere vandfaldet

SE OGSÅ: Eurodan – det sikre valg