verdens imperier osmannerriget, tyrkisk historie, hvem var osmannerne, konstantinopel, dansk i tyrkiet, alanya blogger, tyrkiet blogger
Alanya Alle indlæg Bloggen anbefaler Hverdag Istanbul

Netflix anbefaling: Verdens Imperier – Osmannerriget

Er du ligesom jeg interesseret i historie og måske særligt tyrkisk historie? Så kan jeg anbefale at du ser Verdens Imperier – Osmanneriget på Netflix.

Det er sjældent jeg går og venter på noget får premiere, men det gjorde jeg med Verdens Imperier – Osmannerriget på Netflix. På engelsk hedder serien Rise of Empire: Ottomans. Serien fik premiere for få dage siden og på de dage har jeg stort set slugt alle 6 afsnit.

Seriens handling: I året 1453 indleder Osmannerrigets sultan Mehmed 2. et episk felttog for at erobre den byzantinske hovedstad Konstantinopel og former historien flere hundrede år frem i tiden.

Og hvorfor synes jeg så at det er så spændende? Jo, det der en gang hed Osmannerriget er det vi idag kender som Tyrkiet. Jeg har min bopæl i Tyrkiet og kan godt lide at dykke ned i historien. Jeg har gennem årene rejst flere steder hen i Tyrkiet og uanset hvor jeg kommer, har osmannerne sat deres præg.

Et udsnit om Osmannerriget fra Faktalink:

Det Osmanniske Rige var et imperium, der blev grundlagt i 1300-tallet og eksisterede frem til 1. Verdenskrig, hvor det faldt endeligt fra hinanden og blev opdelt i en række af de moderne stater, vi kender i dag. Imperiets centrale del blev til den moderne stat Tyrkiet. Imperiet blev grundlagt i Anatolien og havde i de første ca. 100 år skiftende hovedstæder i det, der i dag er det vestlige Tyrkiet. Fra 1459 og frem havde riget hovedstad i Istanbul, tidligere kendt som Konstantinopel. Det Osmanniske Rige var ord et verdensrige, der gennem adskillige århundreder var med til at sætte sit præg på store dele af verden. 

Det er lige knap et år siden at jeg besøgte Istanbul for første gang, en by der er i mange år har været knudepunktet mellem øst og vest. I serien nævnes også flere af de steder jeg har besøgt, blandt andet Hagia Sophia og Cisternene.

I denne serie vises der hvordan osmannerne med langvarig kamp forsøger at indtage Konstantinopel. Historien skildres fra begge sider, både osmannernes, men også romerne (byzantinerne), som den gang havde magten i byen. Jeg synes den er rigtig fint lavet og giver et godt indblik i kampen om Konstantinopel. Jeg kan kun give serien mine varmeste anbefalinger.

Serien vises på engelsk med dansk tale på Netflix.