Alle indlæg Hverdag

Er 3. gang lykkens gang?

Jeg føler at jeg har et halvt apotek stående herhjemme. Ja overdrivelse fremmer forståelsen, men jeg har hvert fald en del stående. Min krop er disse dage træt og udmattet, og den energi jeg plejer at have er fraværende i øjeblikket. Jeg har siden vi gik inden i det nye år kæmpet med et halsproblem. Jeg troede i starten at det bare var fordi der var en forkølelse på vej, men nej problemet har vist sig at være et andet. Da problemet blev ved at være der, valgte jeg for en måned siden at søge læge ved det lokale lægehus for første gang, hvilket resulterede i en hurtig undersøgelse og en recept på 3 slags medicin.

Da problemet endnu ikke var blevet bedre efter 10 dages tid, valgte jeg at gå på Baskent hospitalet, igen en hurtig undersøgelse og 3 nye slags medicin heriblandt antibiotika. Dagene gik og stadig ingen bedring i min hals, faktisk tværtimod er det over de seneste par uger blevet værre. Så denne uge stod den igen på en tur på Baskent, en ny undersøgelse og en ny recept på 1 slags medicin blev udstedt. Nu håber jeg virkelig 3. gang er lykkens gang, for jeg er træt af at have ondt og er ikke den store fan af at skulle fylde mig med medicin.

Nu er jeg jo kommet i Tyrkiet flere år og gennem tiden har det desværre flere gange været nødvendigt at søge læge af den ene eller anden årsag. En ting jeg altid har undret mig over hernede er, at hver gang jeg tager til lægen ender jeg med at få en recept med 3 slags medicin. Jeg har nok været til lægen 10-15 gange hernede og hver gang 3 slags medicin. At jeg kun fik udstedt en slags medicin ved sidste lægebesøg, kom helt bag på mig, for det er jeg ikke vant til. Men en en gang skal være den første.

Jeg vil nu prøve at se lidt bort fra smerten og trætheden og bevæge mig ud og nyde det gode vejr.

Rigtig god fredag og weekend til jer alle.




 

 

2 thoughts on “Er 3. gang lykkens gang?”

  1. Alltid mye medisin å få her nede. Sønnen min får normalt sett 4 eller 5 ulike medisiner han skal ta. Jeg bruker å se de litt ann, og gir normalt sett bare febernedsettende og antibiotika hvis det er snakk om infeksjoner 🙂 God bedring til deg 🙂

Skriv et svar