Den seneste måned har budt på 2 udflugter til hhv. Antalya og Abusagii – da min søde svigermor skulle følges tilbage til landsbyen. Igår blev det tid til endnu en udflugt, denne gang gik turen Konya og selvfølgelig i min gode venindes Teas selskab. Til jer der ikke kender Tea, driver hun Alanyadk og har desuden sin egen blog – læs den her.

Jeg har tidligere på året været et kort smut i Konya, da vi var på vej til Kappadokien på en 3-dages tur i september. På den tur var det et kort ophold i Konya, hvor der primært blev brugt tid tid på Mevlana museet og med at få noget frokost. Jeg var på det tidspunkt lidt ærgerlig over ikke at få set mere af byen – så har derfor et stykke tid set frem til skulle besøge byen igen.

Kender du ikke Konya? Så har jeg fundet lidt information på Wikipedia:

“Konya er en af Tyrkiets største byer og ligger i Anatolien – byens indbyggertal er på over 2 millioner.Konya var hjemsted for den mest markante sufi (islamisk mystiker) Djelaleddin Rumi, også kendt som Mevlana. Han kom til Konya i 1228 og virkede der frem til sin død i i 1273. Mausolæet med Rumi’s og hans faders grav blev sammen med det tilhørende dervisher-hus oprettet som museum i 1925. Hvert år kommer mange turister og pilgrimme til dette sted.”

Vi kørte mod Konya fredag morgen og nåede Konya omkring middagstid. Konya er pt betydelig koldere end Alanya – temperaturmæssigt kan den nok sammenlignes med Danmark pt. Der var ikke sne, men der var koldt. Turen startede med et besøg på Mevlana- museet, der blandt andet rummer en af verdens mindste koraner. Museet er helt sikkert et besøg værd, hvis man har interesse i historie og religion.

 

Frokosten bød på pide, som er en af de retter Konya er mest kendt for. Pide er en speciel form for tyrkisk brød, men også en form for pizza. Den originale pide består i al sin enkelthed af en bund (pizzabund) med forskellige former for fyld. Blandingen fordeles på bunden af dejen og bages inde i oven.

Resten af dagen blev brugt i centrum med museumsbesøg, bl.a. Det arkæologiske museum og Atatürks Ev, men der blev også brugt tid på lidt shopping, hvor blandt andet Mevlana şeker (også kaldet Konya şeker) blev købt med hjem.

Dag 2 gik med en tur til Sille – en lille landsby der ligger i en dal 7 kilometer vest for byen Konya. Sille er en lille hyggelig landsby, hvor man nemt kan få et par timer eller mere til at gå. Byen rummer blandt andet 2 gamle kirker, hvor den ene er blevet lavet om til et ur-museum idag. En hyggelig gade langs byens kanal, hvor alverdens små butikker holder til, men i byen findes også huler der er udhugget i  klipperne, som det også kendes fra Kappadokien.

Inden turen gik tilbage til Alanya, var vi da også lige et smut forbi Konya Tropical Butterfly Garden (Sommerfugl parken) – et område som i den grad er gennemtænkt ned til mindste detalje. Selve bygningen er udformet som en stor sommerfugl, i parken er der måde et stort tropisk område, hvor sommerfuglene flyver rundt omkring en og man kan følge puppernes udvikling i særlige glasskabe, en lille biograf, god information om sommerfuglene og et område med udstillede insekter. Helt sikkert et besøg værd, som hele familien kan få glæde af.

Vi er nu tilbage i Alanya, hvor der skal samles kræfter – for imorgen står den på julefrokost her med nogle af de dejligste mennesker i min hverdag. Kæresten skal selvfølgelig med, så han kan opleve en god omgang julefrokost efterfulgt af en omgang pakkeleg.

Savner du inspiration til gaver til pakkeleg – så tjek udvalget på Alletiders Gave.