Jul i Alanya
Alle indlæg Hverdag

Jul i Alanya?

Kommer du hjem til jul eller skal du fejre jul i Alanya? Spørgsmål jeg har fået længe og flere gange. Først og fremmest må jeg nok melde ud at julen ikke har den store betydning for mig og det har den ikke haft i flere år.

For nogle udlandsdanskere er det alfa omega at komme hjem til Danmark i julen både pga. savn til ens nærmeste, længslen hjem til Danmark og traditioner. For andre er der overvejes der økonomien kan holde til det, om man kan få ferie, om der skal afprøves nye juletraditioner eller noget helt fjerde. Der kan være mange grunde til hvorfor man som udlandsdansker træffer det valg man nu træffer, hvad enten det betyder julen holdes i Danmark eller ej.

Mit valg var hurtigt afklaret. Jeg har gennem de sidste mange år prøvet at holde jul på forskellige måder, både traditionelle og utraditionelle. Sidste år var min første jul i Alanya – som blev nydt sammen med min bror og hans kæreste der kom på besøg. I år bliver jeg igen i Alanya henover julen, hvor jeg vil nyde roen og tiden sammen med nogle af dem jeg har allermest kær. Fordelen ved at være her er også at man slipper for al den stress og jag der er i Danmark.

Tyrkiet er hovedsageligt i muslimsk land, men til trods for det er der blevet plads til en del juletraditioner – hvert fald her i Alanya der årligt har julemarkedet i centrum til fordel for de udlændinge der har bosat sig her. Derudover der en del restauranter der tilbyder julemiddage juleaften og som pynter fint op med julepynt. Men for de fleste hernede er det bare en almindelig dag ligesom så mange andre – hvorimod nytårsaften stille og roligt får større betydning.

Men hvad med gaver? Skal man droppe gaverne helt bare fordi man er bosat i andet land?  Fordi jeg befinder mig her, betyder det jo ikke at dem hjemme i Danmark skal snydes for gaver. Jeg overvejede først om gaverne skulle købes hernede og sendes hjem. Men af frygt for at de ikke nåede hjem og det blev for dyrt i fragt, droppede jeg det. Jeg har i disse dage nydt godt at alle mine julegaver kunne klares online. Gaverne er både blevet betalt, pakket ind og leveret til gavemodtagernes adresse, så kan det vist ikke blive nemmere! Alle gaver er klaret gennem www.alletidersgave.dk.

Hvor holder du jul?




1 thought on “Jul i Alanya?”

Skriv et svar