Alle indlæg Hverdag Udlandsdansker

Hvorfor tjener du penge?

Har du nogensinde tænkt over hvorfor du tjener penge?

Det var et af de mange spørgsmål jeg havde i tankerne, inden beslutningen om at flytte fra Danmark blev taget.

Det handler selvfølgelig om prioriteringer og om hvorvidt man lever for at arbejde eller arbejder for at leve. Da jeg boede i Danmark tjente jeg penge for at købe det jeg manglede eller ønskede… eller så i reklamerne eller hos venner og derefter indså at jeg bare ikke kunne leve uden.

Før min afrejse til Tyrkiet og beslutningen om at flytte hertil har jeg mange tænkt tanker om hvad der er vigtigt i livet. Hvad jeg skal have ud af mit liv og fået styr på mine prioriteringer – og her passede livet som udlandsdansker perfekt ind.

For mig får livet ikke får mere værdi, af at bo i det “rigtige” kvarter, eller eje et bestemt ur, den nyeste smartphone eller kunne køre rundt i en firehjulstrækker. Livet handler om så meget mere og andet og tingene har ikke længere har den samme værdi, hvilket jeg i den grad har indset efter jeg flyttede hertil.  Jeg lever meget mere minimalistisk i dag end i Danmark og jeg nyder det faktisk.

Jeg tjener penge for at have tid og frihed til al det som giver mening og det jeg prioriterer i livet. At gøre op med eget forbrugerræs og ændre adfærd, gjorde det nemt at sige farvel til Danmark. Jeg prioriterer nu livets indhold, mens jeg før koncentrerede mig om rammerne for livet.

Men hvad med dig? Hvorfor tjener du penge?




1 thought on “Hvorfor tjener du penge?”

Skriv et svar