Alle indlæg

Hvad er klokken på tyrkisk?

Lidt tyrkisk undervisning… Inden jeg flyttede til Tyrkiet, støvsugede jeg nettet igennem for alt relevant information, blandt andet også i forhold til at lære tyrkisk. Meget blev gemt som filer på min pc til senere brug. Jeg ryddede for nyligt op i mine mange gemte filer,  hvor jeg havde denne liggende: Hvad er klokken på tyrkisk? Måske andre kan få glæden af den?

Kan du sige hvad klokken er – på tyrkisk?

Klokken hedder “saat” på tyrkisk.

Saat kaç? – hvor meget er klokken, eller på korrekt dansk, hvad er klokken?

Hel: Saat bir (01.00), saat iki (02.00) osv.

Halv: Saat iki buçuk (02.30). Saat beş buçuk (05.30). Læg mærke til at vi på dansk siger halv tre og halv seks, mens man på tyrkisk ligger den halve time til den foregående time.

Kvart: Saat beşi çeyrek geçiyor (05.15). Saat beşe çeyrek var (04.45). Bemærk at geçiyor og var bruges til at fortælle om det er kvart over eller kvart i. Men der tilføjes også en endelse på timetallet. Ved kvart over tilføjes (y)+ i/ı/u/ü (stor vokallov). Ved kvart i tilføjes (y)+ e/a (lille vokallov) som endelse på timetallet.


Øvrige klokkeslæt: Saat beşi yırmı geçiyor (05.20). Saat beşe on var (04.50). Se at endelser på timetal og var/geçiyor bruges igen på samme måde som ved kvart i og kvart over.

Minuttal 1-29: Endelsen (y)+ i/ı/u/ü (stor vokallov) + geçiyor

Minuttal 31-59: Endelsen (y)+ e/a (lille vokallov) + var

Sidste krølle på det med klokken er at hvis klokken bruges i en sætning, så erstattes geçiyor med geçe og var med kala.

Eks.: Saat yediye yırmıbeş kala kalıyorum. Klokken 06.35 står jeg op.

Eks.: Akşam saat yediyi yırmıbeş geçe geliyorum. Aften klokken 07.25 kommer jeg.

Kunne I tænke jer mere tyrkisk grammatik/undervisning på bloggen?



Danskityrkiet.dk

View Comments

  • Først super blog Det er sjovt at følge med og du kommer med en masse spændende læsning

    Jeg har selv været en del i Tyrkiet de sidste 6-7 år, dog kun på ferie, og synes deres sprog er virkelig svært, så synes det er spændende men lidt info om deres sprog.

    Hvordan har du selv lært det? Noget sprogkursus eller bare ved at være i det?

  • Tak for din ros. Jeg er glad for at du synes om bloggen ;)

    I forhold til sproget, ja så er det svært og der er meget at lære. Jeg forstår en del tyrkisk, men taler ikke så meget. Jeg vil meget gerne blive bedre. Det der hjælper bedst på mig er en blanding af undervisning og at omgåes med personer der kun taler tyrkisk, for så bliver jeg presset til at tale og forstå sproget.
    Jeg har tidligere skrevet lidt indlæg om tyrkisk undervisning, du kan finde dem her:
    https://danskityrkiet.dk/?s=undervisning

    Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål eller hvis du har ideer til emner jeg skal tage fat på bloggen.

Recent Posts

Tyrkiet i september – sommeren er ikke helt slut endnu

Tyrkiet i september byder stadig på varme dage, lune aftener og strandliv, men også begyndelsen…

4 dage ago

🍎 Granatæble i Tyrkiet – en populær og sund frugt

Granatæble er en af de mest populære frugter i Tyrkiet, og især i områder som…

2 uger ago

Tyrkisk kaffe: Historie, kultur og traditionen med små Kopper

Oplev tyrkisk kaffe, dens historie og kultur, små kaffekopper, brygning, smag, kaffegrums-læsning og tyrkisk kaffetradition.

1 måned ago

Helligdage i Tyrkiet 2027

Når du planlægger din rejse til Tyrkiet i 2027, er det vigtigt at kende til…

1 måned ago

Myter og legender fra Basilica cisternen i Istanbul

Oplev Basilica Cistern i Istanbul – udforsk underjordiske gange, mystiske Medusa-hoveder, fascinerende byzantinske strukturer og…

1 måned ago

10 fakta om kvæder – En frugt med tradition i tyrkisk madkultur

Læs om fakta om kvæder, herunder dens sundhedsmæssige fordele som højt C-vitaminindhold og anvendelse i…

2 måneder ago