Antalya bloggeren Loveantalya, tog for nyligt fat på et relevant emne på hendes blog i indlægget Udlængsel – om at høre til 2 steder. 

En af de væsentlige forskelle på Camilla som står bag LoveAntalya og jeg, er at jeg er bosat i Tyrkiet, mens hun er bosat i Danmark. Men kærligheden til Tyrkiet er lige stor for os begge og vi elsker begge at rejse rundt på nye eventyr i det skønne land. For Camilla længes hun til Tyrkiet når hun er i Danmark og hun får fint beskrevet, hvordan det er at høre til 2 steder.

Jeg har faktisk selv længe tænkt over at skrive noget lignende, ikke om udlængsel, men om det med at ville være flere steder på en gang, eller som jeg ser det at have hjertet flere steder på en gang. Der er ingen tvivl om Tyrkiet (Alanya) er min base og jeg elsker hverdagen vi har fået bygget op der. Jeg har nu boet her over 3 år og jeg har ikke en dag fortrudt, her har jeg min hverdag, en god omgangskreds og vigtigst af alt ham der fuldender mig. Som par bor vi i en by, langt væk fra både min familie, venner og omgangskreds i Danmark men også langt væk fra svigerfamilien i Tyrkiet.

Det passer mig de fleste dage meget fint at vi bor væk fra begge sider af familien, for på den måde har vi både vores egen hverdag og vi kan fordele kærligheden og besøgene hos dem ligeligt. Og fordelen er at når vi ses, så bruges tiden intenst sammen og vi får skabt en masse nye gode oplevelser, som vi kan mindes i månederne væk fra hinanden.

I oktober tog vi rejsen til svigerfamilien ca. 500 km fra Alanya, det var 2 fantastiske uger og det gjorde ondt i hjertet at tage derfra.

Disse dage er jeg i Danmark og jeg er ikke i tvivl om at når jeg rejser hjem søndag, vil det gøre lige så ondt i hjertet af tage herfra. Jeg er ikke god til at tage afsked. Særligt ondt gør det på mig, når vi tager afsted fra nogle af børnene i familien, jeg elsker børn og til tider gør det ondt at jeg ikke er med i hverdagen og ser hvordan de udvikler sig som individer. Til gengæld får de al min fokus når jeg først er der. De voksne er også svære at være fra, for selv om de er aldrig er længere væk end et telefonopkald, så er det bare noget helt andet at være sammen, snakke en helt aften eller bare skabe nogle fælles oplevelser.

Kort sagt, vores hjem er et sted, men hjertet er flere steder og havde jeg mulighed for det ville jeg samle det hele på et sted. Mit hjerte er ikke kun 2 steder, det er flere steder og som man siger “hjemmet er der hvor hjertet er”, så er jeg bare heldig at have flere hjem.

Bliver det mon nogensinde bedre? Bliver savnet mindre? Vil det komme til at gøre mindre ondt i hjertet?Jeg tvivler på det! Det er en af de ting der følger med, når man vælger at være udlandsdansker eller bare generelt at bosætte sig længere væk fra familien.