Alanya Alle indlæg Hverdag Oplevelser

En tur på forbjerget i Alanya

Så fik jeg omsider lidt mere tid til bloggen igen. Svigermor kom hjem fra hospitalet torsdag formiddag. Det går bedre med hende, men hun er stadig ikke helt på toppen.

Svigerforældrene ankom vel til Alanya fredag eftermiddag for 10 dage siden og helt som jeg havde forudsagt, havde de bilen fyldt med mad – så vi kommer hvert fald ikke til at sulte de næste måneder. Omvendt ved jeg også godt at mit køkken normalt ikke indeholder alle de ingredienser som svigermor normalt bruger i hendes madlavning, så hvorfor tage ud at købe det når svigermor alligevel har det på hendes vinterlager?




Lørdag tog svigerfar og jeg ud på tur, da svigerfar gerne vil opleve så meget som muligt. Turen bød på både en tur til forbjerget i Alanya og en køretur rundt i Alanya by, så svigerfar kunne få et indtryk af byens størrelse og senere på dagen tog vi en tur ned til havnen.

Jeg nyder altid at komme en tur op på forbjerget og gå rundt imellem de skønne omgivelser og nyde udsigten fra nogle af de mange udsigtspunkter.

Her ser I lidt af de billeder jeg tog i løbet af dagen;

 

Hvis nogle af jer skulle have nogle gode ideer til hvad svigerfar hvert fald ikke må gå glip af mens han er her, så skriv gerne en kommentar til indlægget.




Skriv et svar