3 dage er det blevet til i landsbyen denne gang og nu kommer tankerne. Burde jeg tage en måned mere i landsbyen? En tanke jeg ved at jeg deler både med min bedre halvdel og hans forældre.
Der er nemlig ingen tvivl om at det er lærerigt for mig at være i landsbyen, dels lærer jeg mere om den tyrkiske kultur, udvikler mine evner indenfor det tyrkiske køkken, plus jeg finder roen i kroppen heroppe.
Men jeg kan også mærke at jeg stille og roligt lærer lidt mere tyrkisk for hver gang jeg er her. For når jeg er her, er der ingen der taler engelsk og dermed ingen som jeg kan gemme mig bagved eller få til at oversætte. Det kan blive nogle meget lange dage hvis der ikke snakkes, så derfor presses jeg automatisk ud i at tale og forstå tyrkisk. Jeg er slet ikke i tvivl om at det er den bedste måde for mig hurtigere at lære sproget.
Jeg forstår noget tyrkisk og jeg har da også tidligere haft tyrkisk undervisning i Alanya, men for mig lærer jeg altså bedst ved at bruge det i praksis. Det hjalp nok heller ikke at det undervisning jeg havde i Alanya, primært var sammen med en masse russere.
Med kæresten øver jeg lidt gloser i hverdagen og når jeg er sammen med tyrkiske venner opsnapper jeg da også nye ord.
Men der er ingen tvivl om det er pt. er i landsbyen at jeg lærer bedst. Svigerfar er den jeg forstår allerbedst når jeg er heroppe, han taler ikke lige så bondsk som svigermor, diverse familiemedlemmer og naboer her. Det kommer sig nok af at han i mange år har kørt rundt i dele af Asien, Europa samt størstedelen af Tyrkiet som chauffør.
Men tilbage til spørgsmålet om jeg skal tage en måned mere heroppe, selvom det på flere punkter er fristende, så passer det bare rigtigt dumt ind i mine planer pt. Men hvem ved, måske en dag i fremtiden jeg gør alvor det. Det er altid godt at have noget godt at vende tilbage til og der ingen tvivl om at det er en fornøjelse for mig at være i landsbyen hver gang.
Dagen idag er sidste dag i landsbyen og når morgenmaden er nydt, tager vi til Nevsehir, hvor resten af dagen skal nydes med svigerinden plus børn, inden turen atter går tilbage til Alanya i aften.
Jeg har de seneste dage fået taget en masse billeder heroppe, så I kan godt regne med at de næste dages indlæg kommer til at omhandle turen herop.
Rigtig god søndag til jer alle!
Så herlig at du trives så godt 🙂 Det er et helt annet liv, og en helt annen ro! Jeg hadde nok ikke vært en hel måned i strekk, men en uke eller to hadde nok gått helt fint. Vi blir nok å ha noen helger i landsbyen i vinter, men får ikke vært lengre av gangen nå etter at mini begynte på skolen. Deilig at vi har eget hus å være i, for da frister det litt mer å være der haha!