Alle indlæg

Biograftur i Alanya

Endnu en weekend er overstået, som bød på god hygge. Lørdag blev dagen blandt andet nydt med nogle af de sødeste piger og en lækker tyrkisk morgenmad på Mezza, inden det var tid til at få indhentet noget arbejde. Søndag er i øjeblikket lig med fridag for min bedre halvdel, hvilket betyder at det er også er en dag vi prøver at bruge kun i hinandens selskab. De sidste par søndage er gået med ren afslapning hjemme. Så igår skulle der ske noget, hvilket betød først en længere gåtur efterfulgt af en hyggelig tur i biografen.

I Alanya ligger der 2 biografer hhv. i Alanyum og lige Aquapark tæt ved Damlatas. Det kan godt være lidt forskelligt hvad de viser der. Jeg har aldrig prøvet biografen i Alanyum, men gennem årene er det da blevet til del ture i biografen ved Damlatas.

Det eneste minus ved biografen ved Damlatas er at væggene ved nogle af salene er lige tynde nok. Jeg husker at jeg får nogle år siden så en gyserfilm i den ene sal og da der var allermest stille kunne man høre lyden af en børnefilm ved siden af. Og så er det endnu ikke lykkedes mig at finde en film hvor der ikke var en pause midt i filmen, tyrkerne ser det som en oplagt rygepause, biografen ser det som en ekstra mulighed for at sælge ekstra slik, popcorn eller sodavand.

Biograferne viser både tyrkiske film og engelske film med tyrkisk undertekster. Det er lidt forskelligt hvad vi ser i forhold til sprog. Fordelen ved de engelske film er at vi begge forstår det hele, hvor jeg godt kan være lidt mere lost når vi ser de tyrkiske film. Jeg forstår en del tyrkisk, men langt fra nok til at forstå en hel film. På den anden side er det faktisk en fordel at placere mig i et biografsæde, hvor jeg har fuld fokus på det tyrkiske sprog hele tiden. For ser vi en tyrkisk film herhjemme, så kommer jeg mange gange sjovt nok lige til at lave noget andet… Med mindre filmen selvfølgelig har engelske undertekster.

Gårsdagens tur i biograf kostede også det nette sum af 24 tl for to personer. En tur i biografen er en oplagt en ide til underholdning når vejret udenfor alligevel bare er trist og kedeligt.



Danskityrkiet.dk

Recent Posts

Helligdage i Tyrkiet 2027

Når du planlægger din rejse til Tyrkiet i 2027, er det vigtigt at kende til…

7 timer ago

Myter og legender fra Basilica cisternen i Istanbul

Oplev Basilica Cistern i Istanbul – udforsk underjordiske gange, mystiske Medusa-hoveder, fascinerende byzantinske strukturer og…

2 dage ago

10 fakta om kvæder – En frugt med tradition i tyrkisk madkultur

Læs om fakta om kvæder, herunder dens sundhedsmæssige fordele som højt C-vitaminindhold og anvendelse i…

2 uger ago

Sejrens Dag – 30. august (Zafer Bayramı)

Oplev Tyrkiets Zafer Bayramı – Sejrens Dag den 30. august. Læs om historien bag sejren…

2 uger ago

Figner i Tyrkiet – 10 fascinerende fakta om den søde frugt

Opdag Tyrkiets figner – fra historie og tradition til sundhed og kulinariske anvendelser. Læs 10…

3 uger ago

Meyhane i Tyrkiet – en aften med meze, rakı og tyrkisk hygge

Oplev den tyrkiske meyhane-kultur med meze, rakı, musik og lange aftener med venner. Læs om…

4 uger ago