weekend i hyggens tegn
Alle indlæg

Weekend i hyggens tegn

En weekend i hyggens tegn er blevet nydt. Der er ingen tvivl om at vinteren er over os og der pt ikke er lige så mange folk i Alanya – men ærligt talt så er det skønt. Når man bor her året rundt, er det skønt at mærke de forskelle der er på årstiderne. Oven på en lang varm sommer, hvor der måske ikke har været lige så meget tid til at se venner og familie, så er det tiltrængt med en vinter hvor der er mere tid til det meste og hvor man har mulighed for at lade op, så man er klar til den kommende sæson.

Denne weekend bød på tid i hyggens tegn med nogle af de dejlige mennesker, jeg har i min hverdag.

Her en kort opsummering af weekenden:

Lørdag blev blandt andet brugt på en lækker omgang hamam (tyrkisk bad) efterfulgt af en omgang stonemassage hos Bella Donna. Derefter blev en sen frokost nydt på EV restaurant.

Bella donna alanya

Aftenen blev nydt i godt selskab med nogle af de dejligste piger, jeg kender hernede.

Søndag bød på en lækker morgenmad hos Lemon Villa. Det er et lille hotel med blot 9 værelser, men alle værelser udsmykket med forskellig hyggelig indretning. Der er kælet for hver detalje og hvert værelse finder man noget nyt der trækker ens opmærksomhed. Hotellet er opført med fokus på romantik og pleje af forholdet, hvilket blandt betyder at børn ikke er velkomne på værelser. Der er høj fokus på at der skal være en romantisk atmosfære uden forstyrrende støj og larm. Hotellet er helt sikkert en oplevelse værd og jeg ville bestemt ikke have noget imod at tjekke inde der en weekend. Lemon Villa er altid et besøg værd.

Lemon Villa Hotel

Efter en lækker morgenmad var blevet nydt, var det tid til en tur rundt på forbjerget – der byder på mange skønne oplevelser og smukke udsigtspunkter.

15204091_10154735434217445_1939346825_o

15271649_10154735433802445_1953397321_o

15233684_10154735478182445_688647595_o

 




 

Skriv et svar