Vidunderlige Tyrkiet

Det her år er virkelig fløjet afsted. Vi er allerede halvvejs inde i oktober, det er officielt efterår, og 2018 lakker mod enden. Det er dog stadig varmt andre steder i verden set med danske øje – i Tyrkiet ligger temperaturen på omkring 25-30 grader her i første halvdel af denne lune efterårsmåned. Tyrkiet er åndeløst smuk om efteråret, når vejret bliver koldere og alting skifter farve, og som altid glæder jeg mig til vinteren, når turistsæsonen stilner af. Man kommer automatisk helt ned i gear, og der er tid til bare at slappe af og nyde at være til. Både alene og som par.

Jeg har flere gange før skrevet om vidunderlige steder i Tyrkiet som blandt andet Cypern og Kappadokien, som begge er helt vidunderlige, men jeg fik lyst til at indvie jer i et par steder, som måske er knap så kendte. Samtidig vil jeg gerne dele ud af nogle af de ting, jeg har lært, mens jeg har boet hernede. Små facts som måske ikke er helt så almenkendte.

Tyrkiet er nemlig et ret stort land, der strækker sig over to kontinenter fra det sydvestlige Asien til Balkanregionen i Sydeuropa, og med et areal på 783.356 km2og 7.200 km kystlinje er der et væld af muligheder, når det kommer til udforskning af et land, som byder på både modernitet og gamle traditioner. Disse gamle, stolte traditioner og landets religiøse historie bevirker også, at der er mange ting her, der ikke er som i Danmark.

Mystik, ældgammel historie og fascinerende stenudskæringer.

Jeg har mange gange før nævnt Kappadokien. Det er der, svigerfamilien bor, og det er et dejligt sted, som er rigt på traditioner og med en fantastisk vibe. Kappadokien ligger i Nevsehir-provinsen og er helt speciel, fordi der i tidernes morgen blev udskåret hele byer i sten. Det er dybt fascinerende at opleve disse huse, som blev skabt så de kristne kunne gemme sig for deres romerske forfølgere. De skar nøjsomt huse og huler ud af de bløde sten, som nænsomt var blevet skabt af vind, vejr og tid af aske fra vulkaner i udbrud. Senere blev der skåret hele kirker ind i stenene, hvorfra de byzantinske munke kunne leve i fred og askese og oplære deres missionærer.

Hvis du har tid så besøg endelig disse smukke bygninger. Det er hele turen værd.

Fun fact: Tyrkiet er fuld af gamle, smukke bygninger og steder, og landet har hele 18 steder på UNESCOs World Heritage List. Udover disse fantastiske stenbyer, som er på listen, kan du blandt andet også besøge den arkæologiske udgravning af den famøse by Troja og et væld af smukke moskéer.

Photo by Muzi Ntsaluba on Unsplash

Tag på ski

Leder du efter et nyt sted at stå på ski i vinterferien, så bør du måske overveje Tyrkiet. Selvom landet primært er kendt for sine endeløse, hvide strande og et dejligt mildt klima, så har Tyrkiet nogle fantastiske pister, du kan prøve dine ski- eller snowboardevner af på – og ofte til langt lavere priser end andre steder i Europa. Besøg Erciyes Skicenter i Anatolien eller Palandöken i Erzurum. Begge er steder, som rangerer højt på listen over de bedste skisteder i Europa. Palandöken er med sine 3.125 meter den højeste i Tyrkiet, og det siges, at det er den længste naturlige skirute i Europa.

 

Photo by Nicolai Berntsen on Unsplash
 

Kunst og underholdning

Måske er du mere til underholdnings- og kunstscenen? Med Istanbuls levende kunstverden spækket med muséer, gallerier og Tyrkiets blomstrende filmverden, er du også dækket ind på den front. Du kan også nyde god musik og finde både danske og lokale barer og spillesteder. De danske er dog mest i Alanya, og bevæger du dig ud i de små byer, finder du vidunderlig lokal og traditionel liveunderholdning.

Fun fact: Vidste du, at spillemarkedet er meget stramt reguleret i Tyrkiet? I 2007 blev kasinoer og onlinespillesteder forbudt, og med det statsejede IDDAA, der som de enste kan tilbyde spilleglade borgere et sted at spille, er Tyrkiet nok ikke der, du skal bosætte dig, hvis du satser på at blive den nye Jake Cody. Det være sagt, så er de lokale altid glade for en omgang Pişti eller Kapti kacti, hvis du har mod på at lære et par kortspil fra en lokal.

Der var lidt, du (måske) ikke vidste om det dejlige land, jeg bor i. Tyrkiet er et rigt, mangfoldigt, og meget interessant land med mange nuancer og lokale islæt, som helt sikkert bør opleves, hvis man har tiden til det. Du kan for eksempel også opleve verdens største udendørs basar, Kapaliçarşi, i Istanbul eller prøve nogle af alle de dejlige desserter, landets traditionelle køkken kan byde på, som kadayif eller baklava.