vi er flyttet, bo i alanya, bo i tyrkiet, hverdagen i tyrkiet, husleje i alany, husleje i tyrkiet, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, udlandsdansker, dansker i tyrkiet, dansk i tyrkiet
Alle indlæg

Vi er flyttet…

Vi er flyttet igen… for mit vedkommende betyder det faktisk at jeg nu flytter ind i 4. hjem på to år. Jeg har tidligere nævnt på bloggen at jeg gennem længere tid har savnet at have mit eget hjem, med egne ting og møbler.

Den seneste lejlighed vi har haft, nåede vi at bo i næsten 9 måneder og på intet tidspunkt kom den til at føles som et rigtigt hjem. Dette skyldtes helt sikkert at vi boede i møbleret lejlighed, hvor jeg ikke følte at jeg kunne sætte mit eget personlige træg, derudover var køkken/stue (alrum) al for småt og det var ikke muligt at få gjort den ordentlig hyggelig.

Vi har over de seneste måneder fået tilbudt forskellige boliger, men der har hele tiden været noget galt, enten beliggenhed, stand eller størrelse. For lidt over en måned siden, fik vi tilbuddet om en lejlighed, som efter vores begges mening var lidt for dyr og egentlig også lidt større end vi havde regnet med, men vi valgte alligevel at tage hen og se den. Hvilket vi ikke fortrød, for det er her vi nu bor.

Huslejen fik vi forhandlet ned, ved at betale 6 måneders husleje forud – mange udlejere i Alanya oplever problemer med at få skrabet deres husleje ind, så har man en opsparing, kan det altså være en fordel at lave sådanne forhandlinger.

Lejligheden var umøbleret og også uden hvidevarer (hvilket er meget normalt hernede). Men det betød også at midt i 2 travle skemaer, skulle der lige pludselig bruges tid på alle de praktiske ting såsom lejekontrakt, en tur på notarkontoret for at notarstemple kontrakten, skifte adresse på nüfüs kontor, flytte internettet, registrere vand og el i vores navn og derudover skulle der lige tages stilling til møbler, hårde hvidevarer, gardiner og diverse småting vi manglede. Det lykkedes, til trods for at hele hjemmet ikke er blevet møbleret/indrettet endnu. Men det må vi tage hen af vejen.

Da det nye hjem er lidt større, er der også blevet plads til at jeg omsider kan få lavet et hjemmekontor. Jeg har længe savnet et rum, hvor jeg kan trække mig lidt til side, særligt når vi har gæster der er her længere tid og som ikke altid har en forståelse for at jeg har nogle online arbejdsopgaver der skal laves.

Rom blev ikke bygget på en dag – og det blev/bliver vores hjem bestemt ikke, men stille og roligt skal det nok lade sig gøre.




Skriv et svar