Gæsteblogger: Udveksling i Tyrkiet

Om ca. 1,5 måned rejser to skønne sygeplejerskestuderende til Alanya, for at få en helt anden oplevelse end de fleste der rejser til Tyrkiet. De skal nemlig på udveksling i Tyrkiet i forbindelse med deres studie. Jeg har lavet en aftale med de skønne piger at de deler lidt om oplevelsen her på bloggen, som måske kan komme til inspiration til andre. Dagens indlæg fra dem er en introduktion og hvor de fortæller om hvordan det lykkedes at lave en udveksling aftale med et hospital i Alanya.

Hej alle i skønne læsere derude!

Vi (Latifa og Emina) har været så heldige at få lov til at skrive et gæsteindlæg om vores kommende udveksling som sygeplejerskestuderende på Başkent Universitet hospitalet.

Dette indlæg er 1. Del, og vores oplevelse vil løbende blive opdateret.

Om Latifa

Jeg hedder Latifa Remmou, er 25 år gammel – og bor i Guderup (ca. 20 minutter fra Sønderborg). Jeg er født og opvokset i Danmark, dog kommer min familie fra Libanon. Vores tidligere rødder, oldeforældre kommer fra Mardin (landsby i Tyrkiet). Jeg er uddannet Social- og sundhedsassistent, jeg har arbejdet i 2 år på et plejehjem for at få erfaring. I dag studerer jeg sygeplejerske på Universitet college Lillebælt i Vejle. Jeg har 1 år tilbage, inden jeg forhåbentlig kan kalde mig sygeplejerske.

Sagen er den at jeg i 2013 besøgte Alanya for allerførste gang i mit liv, hvad jeg frygtede allermest og hvad jeg blev allerede advaret om inden jeg tog afsted – at når jeg vendte tilbage ville jeg allerede tilbage til paradiset igen. Uden at lyve var dette desværre sandt. Jeg rejste hvert år derned, og hvert år blev jeg mere og mere betaget af landet Tyrkiet, eller rettere sagt byen Alanya.




Om Emina

Jeg hedder Emina Kosovac, jeg er 26 år gammel – bor i Vejle. Jeg kommer fra Bosnien. Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent, jeg har arbejdet for at få erfaring, inden jeg søgte på sygeplejerskeuddannelse. Jeg studerer sammen med Latifa på Universitet college Lillebælt i Vejle og er forhåbentlig færdig sommer 2019. Jeg fik et tæt bånd til Latifa under uddannelsen, og igennem hende – fik hun mig overtalt til at tage på udveksling til Tyrkiet. Det sakl lige siges jeg aldrig har været i Tyrkiet før, så jeg er meget spændt og nervøs.

Udveksling i Tyrkiet

En dag på sygeplejerske skolen, kom den internationale koordinator for at fortælle om mulighederne for at udveksle i udlandet – vi begge undersøgte muligheden for Tyrkiet. Da Tyrkiet ikke er en del af skolens aftale, skulle vi lave en free-mover aftale. En aftale hvor vi sammen med hjælp fra international koordinatoren, sørgede for at lave kontrakt med Başkent universitet hospital. Det har været hårdt, korrespondancer frem og tilbage, telefonisk snak med hospitalet, MEN det hårde og effektive arbejde – betalte sig efter 8 måneder, hvor vi endelig fik underskrevet alle papirerne.




 

Det praktiske kom på plads, og endelig kunne vi komme videre med at skulle søge arbejdstilladelse på den Tyrkiske Ambassade i København, som er blevet godkendt.

Lejligheden, hotellet og bookning af flyet er kommet på plads. Vores praktik starter d. 27 august.

Vi kan intet tyrkisk sprog, kun meget få basale ord. Dog er vi klar til at være en del af den tyrkisk kultur, atmosfæren og arbejdsplads. Udover at vi vil opdatere her, under og efter praktikken – kan I følge os på instagram: internshiptoalanya18.

To do what nobody else will do, a way that nobody else can do, in spite of all we go through, is to be a nurse…

Ønsk os held og lykke, Latifa & Emina.