Tyrkiske Squashpandekager

Tyrkiske Squashpandekager

Jeg kan godt lide at eksperimentere med tyrkiske opskrifter. For nyligt prøvede jeg med denne lækre opskrift på tyrkiske squashpandekager. Det var en stor succes og skal helt sikkert laves igen.

INGREDIENSER:

(til 4 pers)
500 g squash
2 tsk salt
2 æg
5 spsk mel (evt. lidt mere, hvis massen er meget blød)
2 spsk friskhakket persille
2 tsk friskhakkede mynteblade
1 spsk dild
friskkværnet peber
1 tsk paprika
rigeligt olie til stegning

FREMGANGSMÅDE:

Squashen rives fint, kommes i en skål sammen med 2 tsk salt. Lad stå i en halv time, hæld massen i en sigte og knug saften fra med hånden.

Krydderurter hakkes fint. Squash, æg, mel, peber, paprika tilsættes og blandes sammen med krydderurterne.

Rigeligt olie varmes på en stor stegepande. Squashmassen sættes spiseskefuldvis i den hede olie, trykkes let flade og bages/steges i godt 2 minutter på hver side. (De skal være lysebrune) De små kager lægges til afdrypning på køkkenrulle, inden de serveres på et fad.
De kan evt serveres sammen med en yoghurtdip, som du nemt kan lave af 2 dl yoghurt naturel, 1-2 fed hvidløg og salt.

Har du nogle gode tyrkiske opskrifter som du har lyst til at dele? Så skriv gerne en kommentar til dette indlæg eller send en mail til danskityrkiet@gmail.com





error: Content is protected !!