Tyrkiske osteruller i ovn

Tyrkiske osteruller i ovn

Sirkeli Çıtır Börek eller på dansk bedre kendt som lækre tyrkiske osteruller i ovn.

Er du vant til at rejse i Tyrkiet er du sikkert stødt på Sigara börek, de lækre osteruller der er friturestegt.

At mange har fået øjenene op for det tyrkiske køkken, kommer ikke bag på mig. Det tyrkiske køkken er nemlig blandt et af de bedste i hele verden. Jeg øver mig i at blive bedre i det tyrkiske køkken og derfor vil I også kunne se at der dukker flere tyrkiske retter op på bloggen.

En af de første opskrifter jeg lagde på bloggen var sigara börek og opskriften har dagligt mange besøgende. Dette er den lidt sundere udgave af samme opskrift, hvor rullerne er kommet en tur i ovnen i stedet for i frituregryden.

 

Tyrkiske osteruller i ovn

Ingredienser:

1 pk. filo dej

250 g. feta ost

2 æg

1/2 bdt. Persille

Sesam/Birkes

 

Fremgangsmåde:

Start med at mase feta osten med en gaffel. Hak persillen fint og bland med feta osten.

Tilsæt herefter æggeblommen fra det ene æg (gem æggehviden, da den skal bruges senere) og bland det godt sammen.

Læg et lag af dejen på en flad overflade.

Skær filodejen i store trekanter. Tag 1 (evt 2) lag dej, og læg en teskefuld fyld på på trekantens bredeste stykke. Fold siderne ind og rul dejen i form som en cigar. Fugt kanterne let med æggehviden, og tryk dem fast med fingerspidserne.

Læg de færdige börekruller på en bageplade og pensel med æggeblommen fra det andet æg og drys evt. med sesam/birkes. Bag dem i ovnen ved 170 grader indtil de er gyldenbrune, ca. 10-15 min.

Og ligesom det er med mange af de tyrkiske opskrifter,  jeg gennem tiden har lagt på bloggen, så findes altid alverdens udgaver. Da hver tyrkisk husmor har sin måde at tilberede hver enkel ret på.





error: Content is protected !!