Tyrkisk virksomhedskultur

Med jævne mellemrum hører jeg om danskere der ønsker at starte virksomhed i Tyrkiet eller der ønsker at arbejde hernede. Jeg har selv tidligere arbejdet for et dansk/tyrkisk rejseselskab hernede og kender idag forskellige både ansatte og virksomhedsejere her i Tyrkiet. Jeg vil gerne dele den erfaring som jeg har i forhold til tyrkisk virksomhedskultur, en erfaring som jeg ved flere i min omgangskreds kan nikke genkendende til.

Uanset om man som dansker driver virksomhed i Tyrkiet eller er ansat i et tyrkisk firma, så vil man stifte bekendtskab med tyrkisk virksomhedskultur. Hver virksomhed har sin kultur – så nedenstående er meget generelt og taget fra egne erfaringer.

Første ting man som dansker oplever er at ting tager tid. Som dansker skal man vænne sig til at tingene tager længere tid end vi er vant til fra Danmark. Det kan f.eks. skyldes at det er chefen er tager alle beslutninger, eller at høflighedsfraserne skal overståes inden man kan komme i gang med mødet. Som dansker bør man undgå den stramme planlægning, sætte tempoet ned og ikke lade sig gå på af at tingene ikke udvikler som man havde forestillet sig.

I Danmark er vi vant til en flad virksomhedsstruktur. I Tyrkiet oplever man ofte en hierarkisk struktur, hvor der er mange niveauer og langt fra bund til top. Ansvaret, overblikket og initiativet ligger i toppen og både chef og medarbejdere er indstillet på det. Som dansk medarbejder skal man være forsigtig med at være for initiativrig og tage ansvar. Har man idéer er det oplagt at dele dem med sin nærmeste overordnede og ønsker man mere ansvar skal man bede om det – ikke bare tage det.




Som chef for tyrkiske medarbejdere oplever man et ønske om hierarki, at få udstillet en ordre der kan udføres, at chefen tager ansvaret og leder sine medarbejdere.

Høflighedsfraserne og tiltaleformerne er noget af det første man bør lære sig, når man lærer tyrkisk. Det gør en verden til forskel i det tyrkiske erhvervsliv. Hvert møde mellem mennesker starter med høflighedsfraser om hvordan man har det og en kort snak om løst og fast. Det er chefen der bestemmer længden af small talk.

Tiltaleformen er vigtig. Den viser at man har respekt og udviser høflighed. Er der kort hierarkisk distance, kan man bruge “Abi” (storebror) eller “Abla” (storesøster), men kun til jævnaldrerne eller lidt ældre kollegaer. Derudover er det oplagt at bruges navne efterfulgt at “bey” (hr) og “haním” (fru/frøken). F.eks. Hasan bey eller Emine haním. Det er også den mest oplagte tiltaleform overfor chefen.

Som iværksætter i Tyrkiet skal man huske at tilpasse sig den tyrkiske kultur. Tro ikke at man kan drive en dansk virksomhed og medbringe den danske virksomhedskultur til sine tyrkiske medarbejdere. En dansk iværksætter må have kulturforskellene i tankerne når tyrkisk personale ansættes.

Indlægget er skrevet ud fra egne erfaringer og observationer, kommenter gerne hvis du har andre oplevelser i forhold til tyrkisk virksomhedskultur.

Du kan selvfølgelig også vælge at blive din egen chef – læs mere her.




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *