Top 10 indlæg i 2019

Top 10 indlæg i 2019

Hvilke indlæg blev de meste læste i 2019? Hvilke husker du bedst? Jeg har lavet en liste over top 10 indlæg i 2019.

Jeg synes det er sjovt at sidde og se på bloggens statistikker, både i forhold til hvor mange der følger med, hvor I læsere kommer fra (direkte, søgeord, sociale medier mm.), hvor de forskellige læseres lokation er mm. Men det mest interessante er at egentlig at se, hvad I læsere finder interessant at læse på bloggen. Det har fået mig til at lave en liste over top 10 indlæg i 2019.

Hvor mange af disse indlæg husker du?

Listen er skrevet i tilfældig rækkefølge:

Tyrkiske squash frikadeller – Dette indlæg er tilbage fra februar 2016 og selvom det har nogle år på bagen, er det yderst populært. Og faktisk også den opskrift på bloggen, der har haft flest besøgende i år.  Opskrifter på bloggen hitter godt, både de tyrkiske og danske. Jeg kan godt garantere der kommer mange flere nye opskrifter i det nye år. Og efter der for nyligt flyttede en Kitchen Aid røremaskine ind hos mig, er det blevet meget sjovere at eksperimentere i køkkenet.

15 populære souvenirs fra Tyrkiet – Hvert område i Tyrkiet har noget forskelligt at byde på og i 2019 lavede jeg listen over 15 populære souvenirs fra Tyrkiet. I læsere tog meget bedre imod indlægget end jeg havde forventet og derfor er det også havnet på listen.

Shopping i Alanya – Dette indlæg har ligget blandt de 10 bedste, lige siden det blev skrevet i 2016. I løbet af 2019 er der kommet lidt tilføjelser. I løbet af 2020 er min plan at få skrevet nogle flere shopping tips indlæg.

Ting jeg ikke forstår i Tyrkiet – Generelt er der meget i hele verden jeg ikke forstår. Men da min blog nu primært har fokus på Tyrkiet, lavede jeg i år et indlæg om de ting jeg ikke forstår her.

Gode råd til dig med tyrkisk kæreste – Hvert år finder en masse piger/kvinder kærligheden i Tyrkiet. At finde kærligheden i et andet land, med en anden kultur, sprog og traditioner, kan give sine udfordringer. Udover indlægget er et af de bedste besøgte, er jeg i år også blevet kontaktet af mange piger med gode råd til om de skal bosætte sig i DK eller TR, hvad man skal tænke over ved at møde en tyrkisk svigerfamilie først, spørgsmål til livet i Tyrkiet generelt, opholdstilladelse i Tyrkiet mm.

Gæsteblogger: flytte til Tyrkiet med børn – I starten af året fik jeg lokket en af de personer der står mig allernærmest, til at skrive et indlæg om det at flytte til Tyrkiet med børn. Indlægget blev efterfulgt at mine gode råd med at Flytte til udlandet med børn, som jeg håber har kunnet hjælpe en masse. Det er hvert fald blevet besøgt en MASSE gange.

Sunde romkugler med dadler – Denne opskrift lå langt fra de 10 mest læste indlæg i årets første 10 måneder. Men i november og december har indlægget haft en masse besøg dagligt. Dette er også en af mine egen favorit opskrifter.

5 ting jeg har lært af at bo i Alanya – Det er over 4 år siden jeg flyttede hertil og på den tid, har jeg lært en masse om mig selv og livet i det hele taget. I august skrev jeg dette indlæg om nogle af de ting jeg havde lært af at bo her.

Vores lille tyrkiske bryllup – En af de helt store glæder i år var da vi sagde ja til hinanden. På bloggen har jeg delt nogle få glimt fra dagen (rettere sagt dagene, da vi endte med at have 2 fejringer). Vi har modtaget et hav af lykønskninger, hvilket har rørt os begge meget.

Oplevelser i Istanbul – I foråret besøgte vi Istanbul for første og bestemt ikke sidste gang. Til trods for vi nåede at se en masse, så har vi stadig så meget til gode. Og der er stadig en del oplevelser fra årets Istanbul tur, jeg ikke har haft tid til at dele på bloggen. Jeg håber på det nye år kommer til at byde på en masse spændende rejseeventyr.

Hvilket indlæg husker du bedst fra 2019?





error: Content is protected !!