Det lille tog i Alanya

I slutningen af sidste uge fik en veninde lokket mig til at prøve noget nyt – nemlig en tur rundt i det lille “tog” der kører rundt i Alanya.

Jeg har flere gange set toget tøffe rundt i Alanya og har da tænkt det så meget hyggeligt ud. Men har aldrig tænkt på at tage en tur med det, da jeg jo som oftest går de fleste steder. Men i sidste uge fik en veninde (som havde prøvet turen flere gange) lokket mig med og det var faktisk meget hyggeligt.

Togturen starter ved havnen, kører ud af øststranden, vender rundt og kører derefter af hovedgaden mod Kleopatra siden og kører ned ved Damlatas, forbi svævebanen og derfra tilbage til havnen.

18378752_10155276127177445_354872730_o

18426163_10155276127182445_1591080542_o

Og selvom jeg nok stadig er mest til at gå rundt, synes jeg det er en fin oplevelse og en god måde at få set lidt i Alanya. Vi tog turen i dagslys, men jeg kunne godt forestille mig at turen også er hyggelig i aftentimerne.

Det er muligt at stige på det lille tog i Alanya ved havnen. Turen tager ca. 40 minutter og der er afgang hver time – hvor sent toget kører, ved jeg dog ikke. Det er muligt at trykke stop undervejs. Det lille tog har et lokomotiv og 2 vogne. Prisen for en tur er 2 € eller 7,5 tl. Toget drives af Alanya kommune.




Skriv et svar