Alle indlæg Hverdag

Tilbage ved bloggen

Bloggen har stået stille snart en uge – til jer der følger bloggens FB, vil I kunne se der har været mere aktivitet – men her på siden, har der været stille.

Ideerne til kommende indlæg har ikke manglet, det har mere været et spørgsmål om overskuddet og priotering. Ved siden af bloggen driver jeg flere hjemmesider, både selv, men også i selskab med nogle veninder og fokus har været lidt mere på de sider de sidste par uger. Jeg er dog tilbage ved bloggen nu og er godt igang med at skrive en masse spændende indlæg og husk at du altid skal være velkommen til at kontakte mig, hvis du har forslag til et emne jeg skal tage fat på.

Sidste uge var på flere måder en turbulent uge, blandt andet pga. Nala (vores kat) forsvandt i flere dage (højst sandsynligt er hun faldet ud over balkonen i jagten på en fugl), der blev dagligt brugt en del tid til at lede efter hende. Vi var nok lidt ekstra nervøse, da hun aldrig har været uden for hjemmet mere end max 10 timer og de få gange hun er forsvundet før, har hun ligget og gemt sig under en bil.

Dette var dog ikke tilfældet denne gang. Men efter 6 dage væk fra hjemmet, dukkede hun pludselig op en nat, hun kunne høre kærestens stemme da han kom hjem fra job og så begyndte hun ellers at skrige derfra hvor hun lå. Hun var glad og lettet for at komme hjem og første nat skulle hun bare ligge i mine arme og sove – der var ingen tvivl om hun var glad for at være hjemme igen.

Dagene efter Nala kom hjem fulgte med dag med migræne for mit vedkommende og derefter har jeg haft nok at se til med at opdatere nogle af de hjemmesider jeg ellers driver.

Søndag blev derfor første dage hvor jeg rigtig kunne slappe af og hvor der blandt andet blev tid til at gå en hyggelig tur ved havnen og selvfølgelig tog jeg da lidt billeder på min tur:

En ny uge er igang, dagen idag har jeg valgt at forkæle mig selv med en omgang hamam og massage hos Bella Donna.




Skriv et svar