Gæsteblogger: Tilbage i Danmark

Gennem de seneste måneder har jeg et par gange delt gæsteblogindlæg fra Latifa og Emina, 2 sygeplejerskestuderende, som skulle i praktik i Tyrkiet i forbindelse med deres studie. Pigerne er tilbage i Danmark nu og har gjort status på deres ophold, som de i dag deler på bloggen.

praktik i tyrkiet, udveksling i tyrkiet, sygeplejerske i tyrkiet, ophold i tyrkiet, alanya blogger, tyrkiet blogger, dansk i tyrkiet, udlandsdansker blog, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, rejseblog, rejseblogger, hverdagen i tyrkiet, bo i tyrkiet, leve i tyrkiet, danskere i tyrkiet, hospital i tyrkiet, hospital i alanya, tilbage i danmark

Vi er begge kommet hjem til Danmark d. 25 september. Det er snart 3 uger siden vi kom hjem. Vi skulle begge til læge for at blive testet for MRSA (som kort sagt er svineinfluenza), ikke fordi at man mener der er det i Tyrkiet – men fordi der kan florer bakterier fra de forskellige turister der kommer til landet. Gudskelov var vi begge negative, og kunne få lov at starte i praktik her i Danmark.

Emina er kommet på hæmatologisk ambulatoriet i Vejle, og Latifa er kommet på lungemedicinsk ambulatoriet i Kolding – vi er begge meget glæde for at være der. Men savnet til Tyrkiet bliver større og større.

Der var nogle enkelte tilvænninger vi skulle vænne os af med, f.eks. det med günaydin, hvor vi i stedet skal sige godmorgen. Det tog os ca. 14 dage at tilvænne os de omgivelserne der er i Danmark. Samt at begynde at skrive på computer igen, alt i Alanya foregik manuelt – man skrev alt ned. Selvom det er godt at være kommet til dansk jord, så savner vi varmen, vi savner at gå i stedet for at benytte bilen, alt i Alanya er savnet. Jeg, Latifa vender stærkt tilbage snarest.




Som mange af jer ved eller fik med igennem vores profil på Instagram, havde Emina problemer med sit tørklæde på arbejdspladsen i Alanya. I og med at hospitalet er privat, er der blevet lavet en særregel som hverken Emina eller Latifa kendte til. At tørklæde skulle tages af under arbejdstiden, og på igen efter endt arbejde. Emina valgte ikke at tage det af, og var klar til at tage konsekvenserne med sig, som betød at hun måske skulle forlade Tyrkiet for at komme hjem til Danmark. Men der blev fundet en løsning, og løsningen var at hun fik lov til at tage det på – hvis hun kom på 7. etage, som er turist afdelingen sammen med Latifa. Der har ikke været problemer siden. Men af den årsag er det forsat forbudt at bære tørklæde under udvekslingen til Başkent hospital. Så hvis man bære tørklæde og overvejer at udveksle der, så husk at skrive mail til dem om forholdsregler. Ellers er der flere hospitaler som f.eks. Anadolu og Devlet hospital ved vi, at der er blevet set kvinder med tørklæde under arbejdstiden.

Den sidste arbejdsdag blev Latifa desværre syg, med opkast – hun kom på arbejdet, men blev desværre indlagt med det samme. Det viste sig for at være en bakterie hun ikke kunne tåle, der har gjort at hun kastede op, og mistede meget væske fra min krop. Selvom Latifa blev indlagt, og udskrevet samme dag, blev vi fejret af afdelingen med kage hygge. Vi kommer virkelig til at savne dem alle sammen, vi følte virkelig vi har været en del af deres lille familie. Det vi har fået med vores i vores lille bagage, er at uanset nationalitet og problemer med sprogbarrierer, kan man altid komme til en løsning – det tager længere tid, men kommunikationen kan ikke altid være optimal, sommetider kan kropsproget og dine øjne fortælle meget mere end hvad kommunikationen kan selv. Vi har lært meget med hvor meget et godt samarbejde betyder, ikke kun professionelt men også privat.

Vi vil takke alle på Başkent hospitalet, hvert enkelt af jer, I har alle gjort et stort indtryk på begge af os. Sidst men ikke mindst, vil vi takke Mr. Dr. Osman. Han er den hovedansvarlige læge, på hele den bygning Emina og Latifa var på. Han var den der delegerede opgaver til os, og snakkede med os hvis vi havde behov for det. Han var fremragende god til engelsk, og havde virkelig humor på højt plan. Selvom han var seriøst, var der også plads til lidt jokes på arbejdspladsen.

Til alle sygeplejerskestuderende derude, til alle der er interesseret i Tyrkiet – hvis I har muligheden for at tage på udvekslingen der, gør det! Det er en oplevelse for livet, en oplevelse du sent vil glemme. Faktisk en oplevelse du gentagende gange vil tage frem for, at fortælle alle dine omgangskreds, dine børn, dine børnebørn engang ude i fremtiden. Denne udveksling har udviklet os meget som personer, den har fået os til at gå over vores egen grænse – som er at forlade dansk jord og arbejde i et helt andet land. Vi vil gerne være jer behjælpelige med at svare på jeres spørgsmål, enten gennem instagram – ellers spørg gerne Dansk i Tyrkiet efter vores kontaktoplysninger.

Emina har desværre af private årsager valgt ikke at forsætte, hvor vi havde overvejet at lukke profilen helt. Men da flere viste interesse til at siden skulle forsætte – gør jeg Latifa det. Navnet er blevet ændret til: nursestudent_in_denmark, dog kan man forsat læse de tidligere opslag fra vores udveksling til Alanya.

Har du ikke læst de tidligere indlæg, kan du finde dem her;

Gæsteblogger: Udveksling i Tyrkiet

Gæsteblogger: Opfølgning på Praktik i Tyrkiet