Tak til Tea

De læsere der har fulgt bloggen et stykke tid, kan nok ikke kunnet undgå at ligge mærke til at jeg ses en del med min veninde Tea.

Jeg mødte Tea for første gang for cirka 7 måneder siden og lad mig bare indrømme at vores første møde var ret akavet, hvilket der ligger en længere historie bag. Vi har dog en god fælles veninde og derfor blev vi da også ved at støde på hinanden. Det medførte også at jeg stille og rolig fik øjnene op for hvilken fantastisk pige hun er.

En af mine første tanker om Tea var at hun var en pige med mange jern i ilden, i forhold til hendes alder har hun opnået rigtig mange ting. Hun er heller ikke en person der bare sætter sig hen og venter på at få alt serveret på en sølvfad. Hun er en fighter og hun har mange gode ideer – næsten en ny god idé hver gang jeg ser hende. På mange måder minder hun meget om mig, hun har bare noget mere krudt i rumpen! Tea er kvinden der udover at drive AlanyaDK, 8 hjemmesider og deltage i diverse arrangementer også er en person som gør meget for at pleje sine venskaber og altid frisk på en spontan aftale.

Jeg gik et stykke tid med overvejelsen, om jeg skulle starte denne blog. En snak med Tea bekræftede mig dog hurtigt i at der var den rigtige beslutning. Tea har hele tiden bakket op om mit projekt og er en rigtig god støtte i hverdagen.

Tusind tak Tea, du er en herlig person og jeg er glad for at have fået dig ind i mit liv. Jeg glæder mig til flere skøre og spændende projekter med dig!




 

Skriv et svar