Stærk tyrkisk ezme med valnødder

Kan du heller ikke få nok af det tyrkiske køkken? Så er det godt at jeg endnu en gang har fundet en tyrkisk opskrift frem. Her går jeg i øjeblikket og håber på min svigermor snart kommer til Alanya og besøger os, da jeg er helt sikker på hun vil kunne hjælpe mig med at lave lidt flere tyrkiske retter om ikke andet give mig noget mere inspiration.

Stærk tyrkisk ezme med valnødder

Jeg har tidligere givet jer opskriften på ezme (her), men nu har jeg fundet en lidt anden udgave til jer; nemlig ezme med valnødder. På tyrkisk hedder den Cevizli Acılı Ezme. Denne valnødde ezme er lige noget for dig som ikke synes den klassiske ezme smager af nok.

Ingredienser

3 spsk. peber puré

2 spsk. tomat puré

5-6 fed hvidløg

1 kop hakkede valnødder

Spidskommen, timian, mynte, chiliflager, chilipulver, sort peber

½ kop olivenolie

Evt. indmaden af et  franskbrød

 

Fremgangsmåde

Bland peber puré og tomat puré i en skål. Bland med hakket hvidløg og tilføj de hakkede valnødder. Kom nu krydderierne og olivenolien og bland. Kom eventuelt indmaden af hvidt brød i for den rigtige konsistens til den stærke ezme med valnødder.




Kilde: AlanyaDK

Skriv et svar