red tower i alanya, kizil kule alanya, alaeddin keykubad, det røde tårn, oplevelser i alanya, seværdigheder i alanya, alanya havn, alanya borgen, alanyas historie, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, dansk i tyrkiet, gratis oplevelser i alanya, billige oplevelser i alanya
Alanya Alle indlæg Oplevelser Oplevelser i Tyrkiet

Red tower i Alanya

Alanya har rigtig mange oplevelser at byde på og noget for alle aldre. Ønsker man at lære Alanyas historie at kende, er det oplagt at besøge nogle af de vartegn der stadig står tilbage fra fordums tid, f.eks. Borgen på forbjerget i Alanya, Det røde tårn og skibsværftet ved Alanyas havn.

Efter 12 år lykkedes det mig omsider at kommer op i Red Tower, det røde tårn ved Alanyas havn, da jeg legede turist i egen by. Jeg har gået forbi tårnet et utal af gange, jeg har hundredevis at tårnet udefra (taget fra mange forskellige vinkler) og har flere gange tænkt at det var på tide at jeg fik set tårnet indvendigt. I starten af februar fik jeg omsider gjort alvor af det.

Red Tower i Alanya

Det Røde Tårn, Red Tower på engelsk eller Kizil Kule, som det hedder på tyrkisk, er et af Alanyas vigtigste vartegn og går man en tur ved f.eks. Alanyas havn eller tager en tur op til forbjerget, kan man da heller ikke undgå at se det. Tårnet har fået sit navn efter de røde sten, det er bygget med i år 1221-1226. Det store, røde, ottekantede tårn har fem etager og er 33 meter højt.Det røde tårn ligger ved Alanyas havn ud til vandkanten og blev i sin tid bygget for at forsvare byen mod fjender, hvilket det blev brugt til i flere århundreder. I midten af tårnet er der indbygget en vandcisterne, der samlede regn op gennem den nedbørsrige vintertid, cisternen bruges stadig den dag i dag.

I 1979 blev tårnet åbnet for besøgende, hvor det er muligt mod betaling at komme ind og se tårnet indefra. Jeg mener at vi gav 6 tl pr. billet, så det er lige til at overkomme. Når man køber billet til tårnet, kan man vælge kun at købe en billet til tårnet eller man kan købe en billet der også giver adgang til skibsværftet og/eller Damlatas drypstensgrotten. Har man tiden til det, kan jeg kun anbefale at man køber en samlet billet og dermed får set lidt forskelligt. Skibsværftet ligger få minutter fra det rød tårn, hvor Damlatasgrotten ligger på den anden side af forbjerget, en tur der kan klares på gåben. Både skibsværft og Det Røde Tårn blev bygget under Sultan Alaaddin Keykubad, der desuden også opførte Borgen.

Bygningens nederste etage er taget i brug som etnologisk museum. Ønsker man at komme helt op i tårnet, så er der 85 trin op, dog må jeg heller lige bemærke at nogle af trinene er ret høje, turen kan derfor ikke anbefales til gangbesværede. Fra toppen af tårnet er der en fantastisk udsigt ud over Alanya by og havn.

 

Bygningens nederste etage er taget i brug som etnologisk museum. Ønsker man at komme helt op i tårnet, så er der 85 trin op, dog må jeg heller lige bemærke at nogle af trinene er ret høje, turen kan derfor ikke anbefales til gangbesværede. Fra toppen af tårnet er der en fantastisk udsigt ud over Alanya by og havn.




Skriv et svar