ramadan 2017, ramadan 2017 tyrkiet, ramadan hvornår, hvad er ramadan, koranen, islam, dansk i tyrkiet, alanya blog, alanya blogger, tyrkiske helligdage, islamiske helligdage

Ramadan 2017

Dette års ramadan 2017 er lige om hjørnet, hvilket betyder at millioner af fastende snart går igang med den årlige faste. Det kan være svært at forstå at nogle mennesker frivilligt vælger at faste. Det er vigtigt at forstå at ramadan måneden handler ikke bare om at faste, den handler lige så meget om at styrke og fordybe sig i sin tro Jeg har fundet en tekst til jer fra Islam.dk der egentlig beskriver meget godt hvad ramadan er og hvordan det foregår.

Hvad er Ramadan?

Ramadan er det arabiske navn på den niende måned i den islamiske kalender. Den islamiske kalender er en månekalender. Det betyder, at en måned i denne kalender går fra og med den nat, det er nymåne, til næste nymåne. Den islamiske kalender kaldes ”Hijri-kalender” og har, ligesom solkalenderen, 12 måneder på et år.

Da ramadan-måneden er den måned, hvor man faster, bruges navnet ramadan og faste ofte i flæng.

Hvornår er det ramadan?

Hvert år rykker starttidspunktet for ramadanen 10-11 dage frem i forhold til vores normale solkalender. I 2017 starter ramadanen omkring 26. maj og slutter omkring d. 24. juni. Datoerne, der annonceres forude, er omtrentlige, fordi du selv, eller et andet menneske, med egne øjne skal have set nymånen på himlen for, at erklære starten på ramadan. Når nymånen er set, er næste morgen første dag i ramadan og dermed den første fastedag. Næste gang der herefter er nymåne, er ramadanen slut. Der er da gået 29 eller 30 dage.

Afslutningen af ramadan

Når sidste dag af ramadanen er forbi, fejrer man næste dag en fest og højtid, der hedder ”Eid-ul Fitr”. Her samles man til en fælles bøn om morgenen og besøger i de næste par dage familie og bekendte for at ønske dem tillykke og velsignelser med ramadanen. I Tyrkiet kalder man disse helligdage for Seker Bayram (Sukkerfesten). Her er det normalt at man har slik og søde sager stående til gæsterne der kommer på besøg og børnene forkæles også ekstra disse dage.

Hvad er faste i islam?

Alle større religioner har et faste-begreb. I Danmark betegner ”faste-lavn” oprindeligt aftenen før den kristne faste, som begynder onsdagen i den syvende uge før påskedag. Det er dog ikke særlig mange kristne danskere der faster længere.

Faste i islam er, at man med intentionen om at tjene Gud, afholder sig fra mad, drikke og sex i dagtimerne, dvs. fra daggry til solnedgang.

Man må ikke forlænge en faste ud over det nævnte tidsrum, fx ved at faste i flere døgn i træk. Så har man brudt Guds ord, og fasten er ugyldig. Man skal desuden bestræbe sig på at spise og drikke tilstrækkeligt til at opretholde sit fysiske velbefindende og ikke med vilje lade sig hverken svække eller overspise.

Fysiologisk betyder fasten en øget renhed samt en afgiftning af kroppen. Afgiftningen foregår ved, at nogle af de organer, der normalt er optaget året rundt med mad og fordøjelse, får længere hvileperioder og derved bl.a. udskiller skadelige stoffer.

Den spirituelle betydning af fasten er renhed og afgiftning af sindet. Det handler for en muslim om at lægge yderligere afstand til, hvad Gud har forbudt, så man lærer at leve i endnu mere sikker afstand til det onde og forbudte og kommer tættere på det, der er godt og tilskyndet af Gud. Man skal afgifte sindet ved at undgå selv små løgne, bagtalelser, begær, misundelse, materialisme og seksuelle tanker. Samtidig skal mad ved at studere og recitere Koranen komme nærmere til spiritualitet, askese, gode vaner m.m.

“Nogle mennesker faster fra morgen til aften, men får ikke andet ud af det end en tom mave og en tør gane.”
– Profeten Muhammad

At faste ved at afholde sig fra mad og drikker uden at afholde sig fra at snyde, misunde, gå udfordrende klædt, skændes, krænke andres rettigheder etc. er ikke at faste.

Hvorfor skal en muslim faste?

At faste i ramadan er en betingelse for at være muslim. Allah siger i Koranen:

”Hør I som er troende, faste er forskrevet jer, som den var forskrevet dem før jer, så I kan lære selvbeherskelse.”
– Koranen 2:183

Med dem før jer menes i særdeleshed jøder og kristne. Om ramadanen siger Koranen bl.a.:

”Ramadân er den måned, i hvilken Koranen blev åbenbaret som en vejledning til menneskeheden og et klart kriterium til at skelne (mellem ret og uret). Derfor skal den, der ser nymånen, faste måneden ud; men den, der er syg eller på rejse, må faste et tilsvarende antal dage senere. Gud ønsker jer vel – ikke ubehag, for at I må faste det fulde antal dage og prise Gud, der har vejledt jer – og være taknemmelige.”
– Koranen 2:185

Man kan også faste før eller efter ramadan-måned, men det er frivilligt og således helt op til eget initiativ.

Hvem skal faste?

Ligesom de fem daglige bønner er fasten i ramadan-måned obligatorisk for enhver muslim, der er over pubertetsalderen. Det er dog en forudsætning, at man er sund og rask og med normal forstand.

Fritaget fra faste er bl.a. syge, svage, rejsende, kvinder, der er gravide, menstruerende eller ammende og personer med et krævende arbejde, uden hvis løn personen eller familien ville sulte. Hvis årsagen til, at man er fritaget fra at faste, ændrer sig, skal personen faste på det først mulige tidspunkt derefter. Hvis årsagen er kronisk, skal man, hvis man har råd til det, i stedet brødføde en fattig i de dage, man skulle have fastet.

Sult skal få dig til at give ud – og takke

Den sult, man føler under fasten, skal få en muslim til at tænke på fattige og nødlidende børn og voksne i verden, der må gå i seng på tom mave. De er også vores familie og vores søskende. Fra tidernes morgen har vi haft den samme far og mor. Gud har lovet, at Han i ramadan-måned belønner den, der giver ud af sin rigdom, uanset hvor stor den er – 10 kroner, 100 kroner, 1 million – tifold, hundredfold eller mere. Mange muslimer afregner og giver den årlige almisse, de skal give (zakat) i ramandan-måned.

Sulten skal få os andre, der har rigeligt, til at tilbede Gud og takke for de gaver, Han har givet os. Han kunne have valgt at give de samme gaver til andre, så det var os, vores børn og naboer, der så solen gå ned uden at være mætte.

Hvor svært er det at faste?

Nye muslimer oplever fasten som en af de sværere ting i islam. At afholde sig fra noget, der er så tæt på hele tiden, og som man kan snyde med så nemt som ingenting, kræver en helt særlig selvdisciplin. Nye muslimer og unge, der starter på at faste for første gang, faster i kortere tid eller færre dage ad gangen for at vænne sig til at faste. Men når først man har lært det og gennemført det, er der en stor gevinst at hente i den selvtillid, mod og sociale samhørighed, man opnår.

Fasten i ramadan er en meget social begivenhed. Det er langt nemmere at faste sammen end alene. Og man inviterer ofte familie og venner til at spise sammen, når fasten skal brydes ved solnedgang. Moskeerne er ofte også mere end fyldte til fredagsbøn og den særlige daglige natbøn under ramadanen.

Men det er egentlig belønningen hos Gud, der er afgørende. Og gennemfører man fastemåneden med den tilbedelse, der ligger i den, med krop og sjæl, så er belønningen med sikkerhed større end noget andet, vi kender i verden.

Koranens måned

Ud over at ramadan er fastens måned, er ramadanen “Koranens måned”. Koranen og ramadan er tvillinger. I moskeerne reciterer man Koranen hver dag i den særlige natbøn, og derved går man hele Koranen igennem i ramadan. At ramadanen er Koranens måned, betyder også, at enhver bør fordybe sig i Guds ord til os og læse, høre, studere, meditere, forstå og efterleve det at være et Guds menneske.

Uanset om man kan faste eller ej, skal en muslim bruge ramadan-måned til fordybelse i troen og til at give så meget, som man overhovedet kan i form af almisser til trængende medmennesker i verden.

Ramadanen – en læremester

Det er svært at ændre vaner. Men en måneds faste er nok til at bryde den daglige rytme så meget og så længe, at det gør det nemmere at ændre gamle vaner og adfærd. Gud lover i Koranen, at Han, endnu mere end ellers, i ramadan tager den person i hånden, der faster og ønsker at forbedre sig. Den, der ikke griber Hans hånd i denne måned, har måske ladet sin livs chance gå fra sig.

Ramadanen har været den læremester, der har fået mange til at lægge alkohol væk, holde op med at ryge, at forstå deres tro bedre, at bede de daglige bønner eller helt at lægge deres livsstil om.

”Allah har sagt, at enhver anden tilbedelse gør mennesket for sin egen person. Fasten er noget, Mit menneske gør for Mig…”
– Profeten Muhammad

En muslim må ikke skilte med, at han/hun faster, og personen skal stadig udføre sine daglige forpligtelser under fasten. Engang blev Profeten Muhammad fortalt om en mand, som brugte al sin tid på at bede i moskeen.

Profeten spurgte: “Hvem skaffer ham føde?”
“Det gør hans bror”, var svaret.
“Så er hans bror bedre end han”, svarede Profeten

Som enhver anden tilbedelse i islam, handler det om både krop og sjæl i forening. En muslim skal gennem faste blive både et fysisk og spirituelt stærkere og bedre menneske.




Kilde: Islam.dk

En tanke om “Ramadan 2017

Skriv et svar