lykken at bo i tyrkiet

Lykken at bo i Alanya?

At flytte til Alanya er for mange en stor drøm – men er det lykken at bo i Alanya?

Hvert år gør en lille procentdel deres drøm til virkelighed, og flytter til Alanya – En del af dem flytter dog hurtigt hjem igen.

Hvordan er livet i Alanya? Hvordan skaber man sig en hverdag? Hvad skal hverdagen indeholde? Hvordan skal man tjene penge? Hvor og hvordan skal man bo?

Spørgsmålene er mange inden man flytter hertil. Løbende mens man bor her, får man sine spørgsmål besvaret og nye spørgsmål bliver skabt. Jeg havde selv mange tanker og spørgsmål i forhold til tankerne om at flytte hertil og starte en hverdag.

Er det lykken at bo i Alanya?

Personligt har selv boet i Alanya i cirka 15 måneder nu, og er på mange måder heldig at have fået opbygget mig en stabil hverdag med et godt netværk og med 2 dage der aldrig er ens. Men selvom jeg er glad for at være her,  har jeg da også oplevet min krise i forhold til hverdagen her. Min krise havde jeg i foråret hvor jeg skulle tage nogle større beslutninger for min hverdag som påvirkede både min hverdag hernede, men også det liv jeg havde i DK.

De fleste der flytter herned, oplever en krise indenfor det første år. Min veninde Tea har navngivet det 1 års krisen. “Alle” hun møder og snakker med, som er flyttet til Alanya har indenfor det første år her haft en mindre personlig krise. Folks 1 års krise har forskellige grunde.

Læs også: Guide og huskeliste: Flyt til Alanya

 




Her er nogle af de mest almindelige kriser, som folk oplever:

Troede hverdagen var anderledes. Mange tror livet i Alanya er en lang ferie, men får man ikke kick startet en hverdag forholdsvis hurtigt efter man er kommet herned, bliver man fanget i en turist-spiral. En spiral der gør det svært at handle i supermarkedet, fordi man er vant til at spise ud, eller gør det svært at få venner, for folkene omkring en ikke forventer man bliver hængende ret længe alligevel. Turist-spiralen er ikke god.

Tjener ikke penge nok. Man KAN leve for små penge i Tyrkiet, men det kræver også at man ændrer sit danske forbrug og kopierer tyrkernes liv. Der er en lille håndfuld jobs at få som dansker i Alanya, og selvom danskerne i gennemsnit tjener lidt mere end deres tyrkiske kollegaer, så skal der stadig skæres ned i forbruget hvis bankkontoen skal undgå at gå i minus. Mange opnår den ønskede frihed fra det danske system og livet der, men bliver i stedet blevet fanget i et økonomisk fængsel i Alanya.

Ensomhed. Nogle mennesker har det helt fint med at være alene, men at være alene og at være ensom er 2 forskellige ting. Ensomhed er meget udbredt i Alanya. Det kan være svært at møde venner i Alanya, for hvor møder man nogle man svinger med, i en by på den anden side af jorden? På Facebook gør danskerne ofte grin med de mange danske arrangementer som bliver afholdt i Alanya, men arrangementerne kan også være et super sted at møde andre danskere i Alanya og et godt sted at forme bekendtskaber.

Fyren svigter. Et stort antal piger flytter hvert år til Alanya, for at være sammen med deres tyrkiske prins. Men ligesom i et parforhold i Danmark, så er det at flytte sammen ikke altid lykken. Sprog og kulturforskelle kan ofte gør det endnu mere kompliceret. Arbejder kæresten i turismen, betyder det ofte også lange arbejdsdage for ham, og arbejdsdage hvor jalousien kan få frit løb, da mange tyrker-drenge arbejder i fag, hvor det er helt normalt at flirte med de kvindelige kunder. Dette punkt linker også ofte direkte sammen med punktet om ensomhed.

Har du boet i Alanya? Bor du her stadig? Havde du også en 1 års krise?




Inspiration:  Alanya bloggen

En tanke om “Lykken at bo i Alanya?

  1. Jeg har boet her over 1 år, ingen krise til mig eller noget der minder om det, men jeg havde også gjort op med mig selv hjemmefra, at det er langt fra at holde ferie til at bo her, og at man aktivt må ude at søge nye venskaber.

Skriv et svar