leve af at blogge

Leve af at blogge?

At blogge er blevet et modefænomen, og det er efterhånden normalt at man kender en eller flere der blogger.

Men det er nemt at starte med at blogge – så hvorfor ikke? Det er der jo så mange gør og jeg er selv en af dem.

Jeg har i år hørt om flere der mener, at de nemt kan starte en blog op og på den måde skabe en indkomst – dette skulle så skabe dem en fast indkomst, som de kan leve af ved flytning til Tyrkiet. Her kan jeg lige så godt være ærlig at sige, så er det nemmere at finde et job eller at begynde at studere online og få SU.

Men kan man leve af blogge?

Ja selvfølgelig kan man det! Jeg ved der findes mange store bloggere rundt om i verden, men også i lille Danmark der tjener gode penge på at blogge – men her snakker vi altså om en lille procentdel ud af alle de mange personer der dagligt blogger.

Hmm… så med mindre du kan noget helt unikt, så er det altså de færreste bloggere der har en særlig god indkomst. Vi er efterhånden en del bloggere i Alanya, og jeg tror roligt, at jeg kan sige at det er ikke den store guldgruppe for nogen af os.

Jeg har f.eks. omkring 850 følgere på FB og en pænt besøgt blog dagligt. Jeg tjener en lille smule, men oftest ikke mere end det højst kan betale for en omgang sushi en gang om måneden. Hvis jeg tjener noget er det oftest, fordi jeg er heldig at nogen klikker på en reklame. Det er derfor ikke noget jeg på nogen måde bliver rig af og det har heller aldrig været min intention.

Personligt mener jeg at man skal blogge for hyggens skyld og ikke for at tjene penge – for så kører man træt i det ret hurtigt. Desuden kræver en god blog mange timers arbejde og et stærkt indhold for at få samlet sig en fast læsergruppe – for de kommer ikke bare dumpende af sig selv. Min blog er mit frirum, her kan jeg gøre hvad jeg vil, her kan jeg skrive om hvad jeg vil, modsat nogle af de andre sider jeg driver der har et fast tema. Jeg ser bloggen som min lille hobby og jeg fortsætter med den så længe jeg har lyst.

Skulle du have interesse i at starte din egen blog eller en anden spændende hjemmeside – så læs mere her om at starte egen blog.

 




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *