Alanya Alle indlæg Gæsteblogger Hverdag

Gæsteblogger: Livet med et langdistanceforhold

Bloggen har endnu en gang fået besøg af en skøn gæsteblogger, denne gang danske Louise som pt. bor i Danmark og lever livet med et langdistanceforhold til en fyr her i Alanya. En situation som jeg ved flere af mine læsere kan sætte sig ind i.

 

Hej alle læsere derude!
Jeg har været så heldig at få lov til at skrive et gæsteindlæg omkring mit langdistanceforhold til min dejlige kæreste i Tyrkiet.

Vores første møde

Jeg hedder Louise, jeg er 20år gammel og kommer fra Odense.
Det hele startede i sommeren 2017 hvor jeg var på ferie med min mor og søster i Alanya.
Vi boede i min mors venindes lejlighed, som ligger i Tosmour omkring 7km fra Alanya centrum.
En af dagene gik vi rundt og shoppede i centrum hvor vi mødte en sælger som prøvede at lokke os på bådtur. Dette var vi egentlig ikke interesseret i, da vi 2år forinden havde prøvet det før.
Men sælgeren talte hans sag godt, og den dag i dag er jeg lykkelig over, at jeg stødte i den sælger – for den bådtur – change my life, så at sige.
Vi blev morgnen efter hentet af en bus, som kørte os til Alanya harbour, hvor vi blev fulgt hen til den båd vi skulle med på. Vi blev taget imod af 3 gutter da vi ankom på båden, og deriblandt stod der jo bare ham den flotte!
Vi fandt efter en plads i solen på båden, og løbende gennem bådturen kom ham den flottehen og talte med os. Min mor havde taget nogle billeder af ham, og da bådturen snart var ovre, spurgte han min mor om hun ikke ville sende ham de billeder. Det ville hun jo selvfølgelig gerne, men han var smart nok til at give mig hans navn på facebook, så jeg kunne sende dem for mor. Det synes jeg jo bare var ret nice.
Efterfølgende på ferien skrev han meget til mig om vi skulle mødes, hvilket jeg inderst inde gerne ville, men med de rygter vi hører om i Danmark, sagde jeg nej.

Da jeg kom hjem til Danmark, skrev vi fortsat sammen og jeg havde den grad fortrudt, jeg ikke fik mødtes med ham. Jeg talte med min mor om hele situationen, og at jeg var ærgerlig over ikke at sige ja til at mødes med ham. Det hele var så spændende for mig, og der var noget mystisk over ham, jeg gerne ville lære at kende. Lidt efter valgte vi at bestille endnu en ferie til omkring 1,5 måned efter, så jeg kunne komme ned og møde ham. Min mor var lidt skeptisk i starten da jeg jo ikke kendte ham. Så hendes betingelse for at jeg skulle møde ham igen var, at hende og min søster tog med på ferien, med selvfølgelig lade os gøre hvad vi ville. Som dagene gik begyndte vi at lære hinanden at kende ved at facetime, og brugte mange timer på det. Vi rejste så derned igen i September, hvor vi havde aftalt at mødes kl.19 på en restaurant. Jeg var så spændt og nervøs på samme tid, tankerne fløj gennem mit hoved, og lige pludselig kommer han gående over vejen, og hvor var han smuk!
Vi hyggede os helt vildt den aften, hvor vi havde dybe samtaler om livet, om ham og jeg, og meget andet. De forsat 6 dage var bare endnu mere perfekte. Han arbejde alle dagene vi var dernede, så vi tog med på bådturen et par gange på den uge. Når han havde fri kørte vi rundt i byen, var ude og spise, eller bare var på hotellet. Vi brugte rigtig meget tid sammen den uge, og det hele føltes næsten som kærlighed ved første blik.




Han er super dygtig til engelsk, så der var ingen problemer i at sidde og tale sammen.
Efter jeg kom hjem i September rejste jeg fortsat derned, og vores bånd blev knyttet meget hurtigt.
Vi blev overraskende meget hurtigt forelsket i hinanden, men jeg ser det bare positivt, da jeg ved, at han vil samme retning som jeg vil omkring vores forhold. Jeg har mødt hele hans familie, og har allerede oplevet meget sammen med både dem og ham.

Livet med et langdistanceforhold

Dagene med et langdistanceforhold er super hårdt, det er dyrt, og der er meget at tænkte over inden man vælger at ”rode sig ud i sådan et forhold”, for det er ikke bare lige at have et langdistanceforhold.
Det er rigtig rigtig hårdt ikke at kunne se hinanden så ofte, og have den tryghed man har med sin kæreste i dagligdagen, som man kun får hver 2-4 måned.

Jeg hører dog også meget for at have en kæreste som bor i Tyrkiet, når man fortæller folk om at være i et langdistanceforhold.
Vi danskere har så travlt med fordomme, og det er sjældent man hører om en sige; ”jeg kan sagtes forstå du har valgt ham” eller; ”hvor er det dejligt for jer I kan få det til at fungere, selvom I er så langt væk fra hinanden”. I stedet hører man kun folk sige; ”pas nu på, han har sikkert mange andre når du ikke er der.” ”Han vil kun have dig for at komme til Danmark” eller; ”du kan jo ikke stole på ham” osv. osv. osv.
Det er i sig selv meget hårde end selve distancen, for hvordan ville du have det, hvis folk hele tiden skulle minde dig om hvor utilregnelig en kæreste du  har, når folk ikke engang har mødt ham.
Det er så hårdt at få ad vide, da man selv godt kender til sandheden, men jeg har lært hen ad vejen at folk må sige hvad de vil. Jeg ved han er en god fyr, ellers havde jeg heller ikke ofret så meget af mig selv til ham, hvis jeg inderst inde godt vidste, at han en dag bliver en anden person, eller what ever.
Jeg kender min kæreste og jeg ved, at han ALDRIG kunne finde på at være en ”idiot” overfor mig, – og ja, der er piger derude der har været uheldige med deres sommerflirt/kæreste, hvad end de har været, men man skal også huske på ikke at slå alle over en kamp, for min kæreste, han er god!
Jeg er så heldig at min familie respektere både ham og vores forhold 100 procent, og i sådanne situationer er det bare så vigtigt at have en opbakning hjemmefra, og det har jeg!

Vi har nu valgt at tage det store skidt og flytte sammen til Januar, hvilket jeg glæder mig helt vildt til.
Jeg flytter ned til ham, så lige pt. er der en masse ting der skal ordnes inden såsompenge der skal spares sammen, lejlighed der skal findes og meget andet. Vi glæder os meget til at tilbringe hverdagen sammen, og få en hverdag til at fungere. Det er en af de konsekvenser ved et langdistanceforhold – være sammen, men ikke fysisk kunne være sammen hverdag. Heldigvis til januar får vi muligheden ligesom alle andre, at bo sammen.
Jeg rejser ned til ham i 4 uger her d.8/7-18, og jeg glæder mig til at se ham igen!
Mange knus fra Louise