Kontraster i min tyrkiske hverdag

Kontraster i min tyrkiske hverdag

Noget af det jeg elsker ved at bo i Tyrkiet er kombinationen af øst der møder vest og med et liv i Alanya skal man ikke bevæge sig langt for at opleve store kontraster.

Alanya er en forholdsvis moderne by, men bevæger man sig bare et stykke op bag Alanya, kan det føles som at komme flere år tilbage i tiden. Her har livet sin vante gang, hvor fårehyrden går turen med sin flok imellem de smukke omgivelser af natur og ældre huse – nogle ser mere faldefærdige ud end andre. Jeg elsker denne kontrast og er vild med at man ikke skal køre særlig langt væk for at komme væk fra det pulserende liv i Alanya.

I løbet af den seneste uges tid er jeg blevet mindre om flere kontraster. I løbet af ugen har der nemlig både været besøg fra tyrkisk familie og danske venner.

De danske venner vidste vi allerede i god tid ville komme lige netop de dage. Den tyrkiske familie ringede lige pludselig at de var i byen og ville høre om vi havde tid til at mødes. Vi danskere, kan godt lide at alting er mere planlagt og typisk bestiller vi også ferier i god tid (typisk skal det også passe med en ferieplanlægning på arbejdet) – de fleste tyrkere jeg kender tager det mere spontant og rejser når de ser en mulighed. At der rejses mere spontant, ses også tydeligt på bagagen som ofte er sparsom eller som består af en masse poser.

Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved at rejse på begge måder. Jeg har selv prøvet at rejse på begge måder (dog har jeg altid en taske/kuffert med mig). Når man bestiller billetten til den kommende rejse lang tid i forvejen, begynder man også lang tid i forvejen at bygge forventninger op til den kommende ferie. Forventninger som både kan blive indfriet, men hvor man også kan ende med at blive bristede forventninger. Når man rejser mere spontant, når man ikke at bygge mange forventninger op og er ofte også mere åben for hvad der sker nu og her. Men er man kørt hjemme fra landsbyen uden at have arrangeret hotel mm., kan der også gå tid med at få fundet indlogering mm.

Den sidste periode har også budt på 2 større fester, hhv. en norsk 60 års fødselsdag og en tyrkisk skoleafslutningsfest og igen her var der også store kontraster. Til begge fester var omkring 60 deltagere med.

Den norske fødselsdag var meget lig en dansk med bordskik og etikette, hvor der var bordkort ved hver plads på de 2 langborde, sange og taler under spisningen og hvor der lystigt blevet skålet i vin og øl. Maden blev serveret som buffet, hvor alle gæster selv kunne tage det de kunne spise. Da maden var overstået, startede der live musik og der blev snakket og danset lystigt imens mere alkohol blev indtaget.

Få dage efter gik turen til en tyrkisk skoleafslutningsfest hvor der også var dækket fint op, men dækket op med flere runde borde (meget normalt ved tyrkiske fester), folk kunne sætte sig hvor de ville. Det tog mere end en time at give alle gæster mad og til festen blev der ikke serveret nogen form for alkohol.  Der blev til maden serveret enten et glas sodavand eller ayran og ellers stod der vand på bordet. Musikken var så høj, så det var svært at føre en samtale, dette påvirkede dog ikke størstedelen af de tyrkiske gæster, som lystigt indtog dansegulvet efter maden og dansede hele aftenen. Stemningen var mindst lige så god som den norske fest.

Begge fester var gode på hver deres både – men også et fint bevis for hvor forskelligt fester forløber i 2 så forskellige kulture. Nu ved jeg godt man ikke kan sammenligne en 60 års fødselsdag og skoleafslutning 100 %, men den tyrkiske fest illustrerede meget godt, hvordan mange tyrkiske fester foregår.

Jeg oplever helt sikkert flere kontraster dagligt – men mange af dem har jeg vænnet mig til, så jeg tænker ikke over dem, før der pludselig er en der nævner dem for mig.




 


error: Content is protected !!