Hjemmelavet gözleme

Siden jeg for første gang stiftede bekendtskab med Gözleme, har jeg været helt vild med dem. Gözleme er en populær spise i Tyrkiet, som de fleste tyrkiske kvinder lærer at lave fra barnsben. Gözleme er lækkert både som en snack eller som en del af et måltid. Gözleme laves typisk med enten ost og spinat eller kartoffelfyld. Her du opskriften på hjemmelavet gözleme.

Ingredienser

Dej:
25 gr. gær

600 ml. lunken vand

1 tsk. olie

1 tsk. salt

700 gr. hvedemel

Fyld med kartofler:
750 g. kartofler, kogte, afkølet og revet fint med et rivejern.

1 løg, skællet og fint hakket.

1 bundt persille, fint hakket.

1 spsk. tomatpure

1 tsk. salt

1/2 tsk. sort peber

(Bland alle ingredienserne sammen)

Fyld med spinat og ost:
350 g. friske spinat, vasket og hakket fint.

1 tsk. sort peber

250 g. revet fetaost

(Bland alle ingredienserne sammen)

Fremgangsmåde

Start med at røre gæren ud i lunken vand. Tilsæt dernæst olie og salt. Hæld lidt efter lidt melet i og ælt dejen til den er blank og smidig. Stil dejen til hævning i et lunt sted i ca. 30-45 min. Del derefter dejen i 11 stykker, og rul dem rundt til boller. Dæk bollerne til med et klæde.

Drys mel på bordet. Læg en bolle ovenpå melet og drys lidt mel ovenpå også. Rul derefter dejen ud til den er på størrelse med en stor pizza. (Sørg for hele tiden at have bordet melet under udrulningen, så dejen ikke sætter sig fast på bordet.)

Læg nu ca. 100 gr. valgfrit fyld i midten af dejen, og fordel det. Buk på midten.

Sæt et tør pande på varmen, lad den blive varm. Skrue ned for varmen, til middel varme, og læg din gözleme forsigtigt på panden. Når den har fået lidt farve på den ene side, vender du den om på den anden side. Når den er færdigbagt, tag det op og læg den næste gözleme på panden.

Serverer de hjemmelavet Gözleme lune evt sammen med tyrkisk te.

Velbekommen!

Kilde: AlanyaDK




2 Comments

Skriv et svar